Viser billede fra: Hi-Fi Test 79

Ret / Tilføj søgeord

Tags/søgeord for dette billede:

Sansui virksomhedens nyeste udbud på tuner/forstærkermarkedet kom i løbet af sommeren 1977 i form af to integrerede stereoforstærkere, AU 517 og AU 717, samt AM/FM tuneren TU 717. De må betragtes som en addition til det bestående Sansui program, da de hver især ikke afløser nogen bestemt hidtidig model. De to forstærkere adskiller sig indbyrdes primært ved udgangseffekten, der opgives til 85 watt (FTC) for AU 717, og 65 watt pr. kanal for AU 517. Desuden mangler 'lillebror' AU 517 mulighed for at vælge mellem to knækfrekvenser for tonereguleringen samt diskantfilteret, men ellers er de meget ens, også i udvendige mål. AU517 og AU717 må betragtes som Sansui's svar på det stadigt stigende udbud af moderne, DC koblede forstærkerkonstruktioner, hvor man demonstrativt har taklet problemerne omkring TIM-forvrængning, bl.a. ved meget behersket negativ tilbagekobling for alle forstærkertrin. Problemet omkring DC-drift i effektforstærkeren skal man have løst ved et patenteret 'Differential Push-Pull Drive Circuit' samt et dobbelt-FET indgangstrin. Sidst men ikke mindst tilkendegives det klart, at man ved udviklingsarbejdet nøje har holdt øje med konstruktionens transientformåen, det vil bl.a. sige favoriseret firkantspændinger og andre former for impulser fremfor sinusspændinger ved målinger, hvor dette lod sig gøre. Kort og godt hører AU 517/717 entydigt blandt moderne japanske 'tredje generations' forstærkerkonstruktioner. Beskrivelse af AU 717: Den integrerede stereoforstærker fremtræder helt i moderne sort design, omend ikke i den lave 'slim-line' skikkelse, der ellers dominerer markedet for tiden. Der medfølger et par aftagelige håndtag, der muliggør montering af forstærkeren i rack-stativer. Frontpanelet rummer en stor, dB-kalibreret volumenregulering, de føromtalte bas og diskant reguleringer med to afskæringsfrekvenser hver (200 alt. 400 Hz, 6 alt. 3 kHz) og en omskifter, der udkobler hele tonereguleringskredsløbet. Videre 'subsonisk' (16 Hz) og diskantfilter (10 kHz), Loudness-knap, 20 dB's signaldæmpning ('muting') og højttaleromskifter for to sæt boxe. Foruden to phono-RIAA indgange, tuner og aux er der to båndoptager ind- og udgange med mulighed for kopiering mellem båndoptagerne, med meget mere. Eksempelvis kan man ved den særlige 'Copy' drejeknap aflytte bånd fra den ene maskine, mens en vilkårlig programkilde bliver optaget på den anden båndoptager. Eller man kan aflytte fra grammofonen over højttalerne, alt imens et radioprogram bliver optaget på bånd. På bagsiden findes alle indgangene som phono-bøsninger, de to sæt højttalerudgange (fjederklemmer) og en tretrins omskifter mellem for- og effektforstærker. I stillingen 'Connected' er de to forstærkersektioner internt forbundne, vil man benytte den ene sektion alene (f.eks. effektforstærkeren i forbindelse med elektronisk delefilter), slår man over på 'Separated', der har to positioner: kondensator-koblet eller ren DC. Denne omskifter er i øvrigt 'låst' ved en skruefatning for at gardere højttalerne, hvis man ved uheld kom til at aktivere omskifteren under afspilning. Endelig findes der på frontpanelet et stereo-jackudtag for hovedtelefoner, der kan aflyttes ved at slå højttaleromskifteren over i stillingen 'off'. Derimod vil nogen måske savne en stereo/monoomskifter med mulighed for at vende de to kanaler ('reverse'). Konstruktørerne har udeladt den her med den begrundelse, at en sådan omskifter i praksis (produktionshensyn) alt for let kan gå hen og spolere kanalseparationen. Afprøvning og lyttevurdering: Mens den berømmede japanske finish med kælen for præcision og alverdens bittesmå detaljer ved betjeningsorganerne - ikke er så iøjnefaldende på Sansui AU 717 som f.eks. på virksomhedens større udgaver fra forrige generation (AU 9900/11000), må begrebet enkelhed siges at præge hele apparaturet. Alle betjeningsgreb er anbragt på den funktionelt mest rigtige plads, og man er ikke et sekund i tvivl om deres formål; den lidt usædvanlige kopieringsknap ('Copy') bliver man også hurtigt dus med, hvis man forinden har studeret kommentarerne hertil i den eksemplariske, engelsksprogede brugsvejledning. I diskussionen blandt lyttepanelets deltagere om nyttevirkningen af de forhåndenværende reguleringer på AU 717 faldt der flere kommentarer til tonereguleringen, filtrene, 'Loudness' og 'Muting' kontrollerne. Sidstnævnte finder mange særdeles nyttig for en momentan dæmpning (-20 dB) af niveauet, hvis telefonen ringer f.eks., og man ellers ville have haft problemer med at finde det eksakt samme sted med volumendrejeknappen. Men denne er på Sansui AU 717 forsynet med klik-stop, og derfor mente man, det havde været mere på sin plads med en mono-knap. Den fysiologiske tonekompensering ('Loudness') fik den kommentar med på vejen, at dens effekt, i betragtning af forforstærkersektionens ret høje forstærkning, måtte være bedst egnet i forbindelse med højttalere af middel til lav virkningsgrad. Men ingen indvending mod selve kompensationskurveforløbet. Når det drejer sig om en forstærker med førsteklasses reproduktionskvalitet, var 'Subsonic' filteret slet ikke subsonisk og 'High'-filteret tilsvarende af alt for marginal virkning. Flertallet mente, at begge filtrene burde gribe ind ved mere ekstreme frekvenser, f.eks. 8 Hz og 18 kHz, som det også fremgår af målekurverne. Begrundelsen for denne observans m.h.t. filtrenes berettigelse var den, at de i første række skal afskære de subsoniske og supersoniske frekvenser, som uden at influere direkte på lydmaterialets frekvensomfang let kan gå hen og forårsage kedelige intermodulations- og ustabilitetsproblemer. Hvem har eksempelvis nogen glæde af at kunne iagttage den benyttede pickup/tonearmskonstellations egenresonans manifestere sig på bashøjttaleren som en 'luftpumpe' i forbindelse med skæve plader? På lydsiden forårsager det blot en mangedobling af alverdens forvrængningsformer i bunden, mens et stejlt filter ved

Hi-Fi modeller der indgår i dette billede:

Sansui AU-717