Test: Sharp Optonica SM-3636 forstærker. Sharp Optonica er et forholdsvist ungt varemærke på det danske Hi-Fi marked fra en japansk koncern, der leverer de fleste komponenter til musikreproduktion, og måske huskes af de fleste for deres kassetterecordere med indbygget APFS-facilitet ('automatisk program-finder system'). Forstærkeren SM-3636 er den næststørste i det nuværende Sharp-Optonica program, der anføres af model SM-4646H på 70 W pr. kanal (8 ohm) og med en niveauregulerings / impedansomskifter for grammofonindgangen som eneste ekstra facilitet. Beskrivelse: Både den her testede SM-3636 og ovennævnte 'storebror' har faciliteter som to grammofonindgange, to tape-monitorindgange med kopieringsomskifter, to individuelt betjente højttalerudtag og en 'Off' position for hovedtelefonaflytning. Under den store volumenkontrol findes en 'Muting' trykknap, der reducerer styrkeniveauet med 20 dB. Endelig forefindes en stereo/monoomskifter, et 'high' og 'low' filter, mulighed for fysiologisk tonekompensation ('loudness') og tonereguleringer med dB-kalibrering og valgbare knækfrekvenser. Apparatet fremtræder i klassisk sølvgråt design på fronten og mørkegråt metalkabinet. Begge tape-monitortilslutninger er udformet som phono- og 5-polede DIN-bøsninger, og der er udvendig overgang fra forforstærkeren til effekttrinet. Højttalertilslutninger er formet som fjederbelastede hulklemmer. Afprøvning og lyttevurdering: Klangbilledet fra Optonica SM-3636 virker generelt behagelig afslappet med en svag tendens til et 'varmt' klangbalanceforhold. I alle frekvensafsnit bliver de enkelte instrumenter eller klanggrupper vel defineret, uagtet musikafsnittenes kompleksitet eller styrkeniveauer. Det gælder ikke mindst bunden, der nok har tendens til voluminøsitet over visse højttalere, men aldrig antydning af resonans eller 'roden' - eksempelvis er man aldrig i tvivl ved gengivelse fra en kontrabas, hvad der er strengens hhv. resonanskassens lyde. Forstærkerkonstruktionen er med andre ord stort set helt fri for nogen irritations- og træthedsmomenter. Og den giver et overbevisende indtryk af velvillighed over hele det dynamiske spektrum. Der synes heller ikke at være nogen tilvænningsproblemer eller tendenser, der gør sig gældende på længere sigt. Kun ved direkte A-B sammenligning med en langt dyrere konstruktion baseret på den nyeste teknologi røbede Optonica SM-3636 et par 'skønhedspletter', der kunne lokaliseres til forforstærkerdelen. Referenceforstærkeren havde en mere 'åben', selektiv mellemtonereproduktion, der subjektivt manifesterede sig som større umiddelbarhed - man kunne også tale om mere 'præsens' - over solister og andet lydmateriale opfanget ved tæt

Sharp Optonica SM-3636