Viser kategori: Forstærkere fra: Hi-Fi Test 79
/thumbs/010_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 8, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Forstærkersættet Technics SU-9070 og SE-9060 fra Technics debuterede i 1976 på den årligt tilbagevendende Hi-Fi messe i Tokyo. Begge apparater har et karakteristisk fladt, professionelt design helt i matsort og indgår i virksomhedens 'Flat Component System' monteret i et 'rack' med fem identisk dimensionerede komponenter. Ud over de her testede for- og effektforstærkere indgår tillige ST-9030 FM tuner, SH-9020 signalstyrke/peak level meter og SH-9010 tone-equalizeren i systemet, der ifølge Technics' pressemappe er resultatet af en forskning og udvikling igangsat med det formål at tilvejebringe et elektronisk audiosæt i referenceklassen ('state of the art'). SU-9070 er udlagt som en signalkilde forstærker med visse funktionsomskiftere og ingen tonekontroller eller filtre ud over et subsonisk (-12 dB/oktav, 20 Hz) ved grammofonindgangene. En særlig phono-omskifter gør det muligt at vælge mellem to magnetiske og een dynamisk pick-up, idet der ved sidstnævntes indgang er placeret en 'moving-coil' forstærker af ret avanceret konstruktion. Volumenkontrollen med dB-skala, balancekontrollen, -20 dB muting-knappen og indgangsvælgeren kræver ingen nærmere kommentar. Men Technics SU-9070 har i lighed med Yamaha C 2 og Kenwood L-07C en 'rec selector'-knap med en 'rec. off' position, hvor programkilden får lov at passere den kortest mulige vej ud til effektforstærkeren. Sidstnævnte omskifter gør det tillige muligt at kopiere mellem de tre båndmaskiner, der kan tilsluttes SU-9070. Ud over de fem mulige signalkilders (3 phono, tuner og aux) og tre båndmaskiners tilslutningsbøsninger rummer bagpanelet flere signaludgange til eksterne apparater. Da SU-9070 er en gennemført DC-konstruktion, har man valgt at forsyne den med to forskellige udtag til effektforstærkeren: direkte DC-udtag og et kondensatorkoblet kaldet 'normal'. Endelig er der særskilt 'omkørselsudtag' beregnet for evt. tilslutning til toneequalizeren. 'Ext. unit', som dette af bekvemmelighedshensyn udtænkte signaludtag kaldes, modtager i lighed med båndudtagene det forstærkede signal først, når en særlig trykknap af samme navn på fronten bliver aktiveret. Kraftforstærkeren SE-9060 på 70 watt pr. kanal (8 ohm, FTC) har trinløse indgangspotentiometre, 2 sæt højttalerudgange med omskifter og et sub-filter, der giver valg mellem ren DC eller kondensatordrift. En på bagsiden monteret stereo/monoknap brokobler de to kanaler, så man opnår en monoforstærker med dobbelt effekt. Højttalerne kan tillige kobles helt ud, så det bliver muligt at lytte over hovedtelefoner via SE-9060. Stereojackbøsningen er beregnet for 400 ohms telefoner. SE-9060 har i alt tre separate beskyttelseskredsløb: termisk mod overophedning, kortslutning af højttalerbøsningerne samt et imod beskadigelse af højttalerne ved for høj DC-drift. Udgangsdelen er bygget op omkring et tre-trins Darlington kredsløb baseret på klasse-AB drift. Tænd- og slukkemekanismen er relækoblet på både SU-9070 og SE-9060, så aktivering ikke medfører nævneværdige bilyde i højttalerne. Technics-seriens enkelte apparater ledsages hver af en rigt illustreret og informativ betjeningsvejledning, udfærdiget på fem forskellige sprog, heriblandt svensk. Af prøvning og lyttevurdering SU-9070/SE-9060 forstærkerparret byder på sædvanlig høj japansk finish og betjeningskomfort. Udlagt som 'flat-amplifier' forekommer forforstærkeren ikke at mangle betjeningsfaciliteter eller muligheder - det skulle da lige være en DIN-båndoptagerbøsning, der som regel følger på oversøiske båndmaskiner uanset pris eller koncept. Technics sættet blev aflyttet såvel individuelt som samlet. Forventningerne til dets lydkvalitet var meget høje, ikke mindst på baggrund af fabrikantens egen klassificering af SU-9070/SE-9060 som en 'state of the art' konstruktion. Så når vi under gennemgangen af lytteindtrykkene omtaler visse subjektivt beroende tvivl og forbehold, er det i relation til lyttepanelets erfaring med og opfattelse af forstærkerkonstruktioner i referencekvalitet, prisen underordnet. Ved først at indkoble forforstærkeren SU-9070 via DC-udtaget i en kæde af velkendte led af høj kvalitet, kunne det omgående bekræftes, at den 'flade' Technics gengiver særdeles neutralt og alsidigt, dvs. ikke forekommer at undertrykke eller fremhæve nogen musikalske aspekter uanset genren. Sagt med andre ord er dynamikken upåklagelig, ikke mindst takket være de støjsvage grammofonindgange. RIAA-sektionen levner lydbilledet al den definition, rum- og dybdeillusion, man kan forlange, og er afgjort umulig at overstyre selv med den kraftigste 'moving-coil' / transformatorkonstellation. Det eneste, en opmærksom lyttedeltager fandt anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, var grammofonindgangens 'dynamiske forvrængning', som han udtrykte sig. Han mente at høre en vis kunstig aggressivitet over instrumenter som, Hi-Fi modeller: Technics SU-9070, Technics SE-9060")
Side 8
/thumbs/011_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 9, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Violiner og visse slagtøj i opstarts- eller anslagsøjeblikket. Foranlediget heraf blev en meget slagkraftig optagelse af Rossini's Semiramide ouverture hevet op, og efter denne nøje målrettede aflytning fandt man samstemmende, at navnlig bækkenerne havde tendens til at 'overekspandere', så instrumentklangen fik en forgrovet, markant karakter, der ikke virkede overbevisende. Dette lydfænomen, der altså blev udlagt som en transientforvrængning, skønnedes ligeledes at genere violiner i øvre mellemtoneregister samt hæroptagelser af sopranstemmer, men ikke de højere klavertangenter eller messingblæsere. Ved at sammenligne gengivelsen over den direkte 'moving-coil' indgang på Technics SU-9070 med en udvendig, separat 'head-amp' i referenceklasse, trak Technics afgjort det længste strå. Den var mindst lige så støjfri, havde mere forstærkning (impedansufølsom?) og virkede overlegen, så godt man nu kunne drage konklusioner af en sådan sammenligning. Det havde været lettere, om den kunne bedømmes over andre RIAA-indgange, der ikke besad den ovenfor beskrevne tendens til en vis 'aggressivitet' eller 'forgrovelse', som blev lyttevurderingens eneste negative anmærkning om SU-9070. For en ordens skyld skal det påpeges, at den kondensatorkoblede udgang kaldet 'normal' var tydeligt handikappet i forhold til DC-udgangen i form af mindre præcision i dybbassen og generelt mere forfladiget, mindre 'luftig' overtonereproduktion. Undskyld Technics, men der var altså i den forbindelse en deltager, der 'hi fi test' ikke kunne nære sig med flg. mumlerier: 'Det skulle ikke undre mig, at den skumle hensigt med dette udtag ('normal') var konstruktørens ønske om at stille DC-konfigurationens overlegenhed i et stærkere relief!' Hvis der skulle foreligge nogen risiko ved DC-forstærkning i visse sammenhænge (f.eks. fuldtoneelektrostater), er det langt enklere at benytte 'low cut' knappen på SE-9060. Denne DC-kraftforstærker vurderes tilsvarende neutral og alsidig i gengivelseskvalitet over alle typer højttalere, men med et enkelt forbehold, hvad lyden angår, gengivelsen er som helhed spændende og formidlende for musikken ved 'første blik', men efterhånden som man har lyttet nogen tid, begynder en fremhævelse af 5-10 kHz området at melde sig for øret, hvilket udlægges subjektivt som lidt 'tilspidset' eller 'kold' klangbalance. Fænomenet er ikke til at abstrahere fra, når man først har gjort dets bekendtskab - det er dog langt fra alle højttalere, der vil røbe det. Med fare for at forveksle årsag og virkning er det for meget af et vovestykke at forsøge at indkredse fejlkilden i konstruktionen, så længe de disponible målemetoder ikke afslører nogen sammenhæng. Så det må den enkelte hellere selv bedømme i praksis. Ud over den nævnte klangtendens havde ingen deltager yderligere indvendinger overfor SE-9060 kraftforstærkeren, hvad, Hi-Fi modeller: Technics SU-9070, Technics SE-9060, Kenwood L-07C, Kenwood L-07M")
Side 9
/thumbs/012_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 10, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: enten det var i konstellation med SU-9070 eller andre ligeværdige forforstærkere. Konklusion: Forforstærkeren SU-9070 og effekttrinet SE-9060 fra Technics er, de ovennævnte forbehold til trods, to værdige repræsentanter for tredje generations transistorkonstruktioner fra Japan i referenceklasse. For blot to-tre år siden ville parret have været seriøse kandidater til de ti bedst reproducerende forstærkersæt i verden uanset pris, men udviklingen på feltet har ilet i rasende fart og gør det stadig. Hvad pris/kvalitetsforholdet for SU-9070/SE-9060 sættet angår, er vi ikke i stand til at bibringe læserne nogen vurdering, idet oplysningerne fra den danske agent fastslår, at de kun kan erhverves som et samlet sæt for kr. 19.650,- inkl. rack, der desuden omfatter FM-tuneren, equalizeren og peakmeteret. Import: National Arberg Electronic a/s. Kommentarer til målingerne: Technics SE9060 og SU9070. Alle målingerne her beskæftiger sig med området 200 Hz-200 kHz, da det er ved de høje frekvenser, forstærkere normalt kommer til kort (f.eks. TIM problemer). Frekvensgangen for effektforstærkeren er ret til 50 kHz med et fald på -3 dB ved 200 kHz, kurve 1. Vi har denne gang målt med tre forskellige belastninger: 'ubelastet', 8 ohm og 8 ohm i parallel med 1 μF. Det fremgår tydeligt, at forstærkeren ikke bryder sig om at levere effekt i kapacitive belastninger ved frekvenser over 30 kHz. De øvrige forvrængningskurver viser, at forstærkeren op til ca. 10 kHz har lavere forvrængning end måleudstyret kan afsløre. Fra ca. 10 kHz - ca. 30 kHz er der en jævn stigning svarende til, at forstærkerens 'open loop' båndbredde er passeret. Ved 30 kHz indtræder problemerne. Ved kun 10 W i 8 ohm parallel med 1 μF ses forstærkeren at give helt op (kurve 4). Impedanskurven i kurve 5 viser et helt normalt forløb med en stigning, der tager fat ved ca. 5 kHz. Normalt måler vi impedansen direkte på forstærkerens udgangsklemmer og altså inklusive den lille selvinduktion, der normalt indgår i forstærkerens udgangsfilter. Måles der internt i forstærkeren, kan dette omgås og man får en mere præcis indikering af forstærkerens 'open loop' båndbredde. Ved lave frekvenser er impedansen konstant nær 0,05 Ω svarende til en dæmpningsfaktor på 160 i 8 Ω. Oscilloskopfotografierne viser en perfekt gengivelse af 10 kHz i 8 ohm - helt uden oversving. Ved 8 ohm i parallel med 1 μF ses det, at der er en forholdsvis god dæmpning af ringninger, men de små hak på firkantens flanker viser, at sikringskredsløbet aktiveres sporadisk. Sidste foto viser, hvorledes forstærkeren klipper ved +1 dB's overstyring. Technics forforstærker SU9070 viste sig, Hi-Fi modeller: Technics SU-9070, Technics SE-9060")
Side 10
/thumbs/013_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 11, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: at være overordentlig immun overfor overstyring. Så for at kunne afstikke grænserne for dens ydeevne har vi valgt at måle fra 200 Hz-200 kHz. Som det ses af kurve 6, er der først målelig differenstoneforvrængning fra 15 kHz og opefter - og det kun ved indgangsniveauer på 60 mV og 150 mV re. 1 kHz. Måles på 'moving coil' indgangen, der har en forstærkning på ca. 20 dB, fås tilsvarende smukke resultater (kurve 7). Kenwood L-07C og L-07M. Også her er alle målinger foretaget i området 200 Hz til 200 kHz. Frekvensgangen målt ubelastet er ret til 200 kHz. Belastet med 8 ohm og ved fuld effekt sprang sikringen i forstærkeren konsekvent, så snart frekvenssweepet nåede 110 kHz. Med udgangsniveauet sat ned til 1 W kunne målingen gennemføres. Forvrængningskurverne 9, 10 og 11 ligner næsten til forveksling dem, vi målte for Technics SE9060, blot ved en effekt på 130 W. En lidt nærmere sammenligning afslører dog Kenwood L-07M som marginalt overlegen. Af kurve 12 over udgangsimpedansen ses dæmpningsfaktoren at være 8:0,06=133. Open loop båndbredden ligger omkring 8 kHz. Oscilloskopbillederne viser problemer både med firkantgengivelsen i 8 ohm og 8 ohm parallelt med 1 μF. Kenwood L-07M klipper ikke helt så rent som det er set ved enkelte andre forstærkere. Derimod er forforstærkeren Kenwood L-07C alt tidligere målt udstyr overlegen. Selv ved det overordentligt høje indgangsniveau 150 mV på moving coil indgangen er der ingen differenstoneforvrængning under 20 kHz (kurve 12 og 13). Poul Ladegaard Kenwood Tokyo virksomheden Trio-Kenwood's eksklusive L-serie består af forforstærkeren L-07C, FM-tuneren L-07T og to mono-effekttrin L-07M på 150 watt hver. Desforuden kan et 300 watts monotrin L-09M med stort VU-meter, indgangsniveauregulering og højttaleromskifter træde i stedet for L-07M, hvis man har brug for flere hestekræfter. 'Direct Drive Amplifier System' Dette til dato mest ambitiøse forstærkersæt fra Kenwood blev vist for første gang i Europa på 'Hi-Fi 77' (Heathrow) udstillingen i London i april 77. Ved første øjekast blev L-serien med forforstærkeren fortsættes næste side, Hi-Fi modeller: Technics SU-9070, Technics SE-9060, Kenwood L-07C, Kenwood L-07M")
Side 11
/thumbs/014_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 12, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: og FM-tuneren i det flade grågrønne design af mange stemplet som værende blot og bare svaret fra Kenwood på det moderne, ja nærmest obligatoriske 'profi-look design' til montering i racks. Men ved nærmere besigtigelse faldt de to ikke(!) flade monotrin i øjnene og blev fulgt af forundring og grublerier: Hvorfor nu det? Svaret finder man først og fremmest i et medfølgende katalog over 'Direct Drive Amplifier System' på engelsk, hvor chefingeniør Ohara's stab over knapt 50 tætskrevne sider redegør for det nye forstærkerkoncept. Det er en særdeles instruktiv, ofte belærende redegørelse, hvor man som kritisk audiofil flere gange undervejs støder på kendte, til dato nærmest fortiede iagttagelser vedrørende kvalitetsreproduktion, men som det tilsyneladende er lykkedes for Ing. Ohara & Co. at kortlægge i alle detaljer gennem forskning på målelaboratorier og sideløbende lytteforsøg med testsignaler og musik. Kataloget må som sagt være værdifuld læsning for alle seriøst interesserede lydfolk og forfatterne kommer naturligvis bl.a. ind på, hvorfor man har valgt at forsyne sættet med et over 10 m langt signalkabel med guldbelagte, nye phono-stik med omløber, så man kan placere L-07M trinene bagved eller på højttalerne. Forbindelsen til højttalerne foregår via et knapt 1 m langt kabel med flere parallelt forbundne ledere. Effekttrinet L-07M har ikke noget indbygget delefilter, eller indbygget equalizer, eller nogen tilbagekoblingsanordning for bashøjttaleren. Nej, Kenwood har valgt denne løsning ene og alene fordi alverdens forsøg og målinger, støttet af lytteforsøg, har godtgjort, at højttalerkabler over en vis længde ikke undgår at degradere lydkvaliteten generelt. Med nutidens høje teknologiske standard indenfor forstærkerteknik begynder højttalerkablernes egenskaber efterhånden at få betydning for en række tekniske specifikationer. Hovedprincippet ved udviklingen af L-serien har været altid at føre signalet den kortest mulige, direkte vej. Det er ifølge kataloget grunden til, at man bl.a. har to separate RIAA-phonoindgangstrin på forforstærkeren for henholdsvis magnetiske og dynamiske pick-up'er, sidstnævnte dog med forudgående, lineært forstærkende 'moving-coil' indgangstrin. Man har valgt denne ikke just prisbesparende løsning, fordi man derved omgår et omkoblingsled mellem 'mc'-indgangstrinet og RIAA-delen. Tape-monitorknappen afgiver som vanlig mulighed for aflytning/kopiering mellem to bånd- eller kassettemaskiner, men har derudover en stilling kaldet 'REC OFF'. Her føres aux direkte til styrkereguleringen og ikke som vanligt over de parallelforbundne tape-udgangsterminaler. Det degraderer ligeledes lydkvaliteten ifølge Kenwood, så hvis ikke man skal optage på bånd, bør man holde sig til stillingen 'REC OFF'. Man har fra konstruktørernes side også erkendt, at gængse kulpotentiometre af nok så fin udførelse kan være en belastning for lydkvaliteten. Derfor er 'Master Volume' et nyudviklet styrkepotentiometer med såkaldt 20-punkts omløber med minimal overgangsmodstand til kulbanen. Styrkekontrollen er forsynet med dB-kalibrerede klik. Efter denne 'Master Volume' følger et ægte subsonisk filter (12 dB/oktav, 18 Hz) og en 'Gain Attenuator' udlagt som passivt dæmpningsled med individuel regulering for hver kanal. Potentiometrene (med konstant impedans) kan dæmpe signalet mellem 0 og -30 dB og har bl.a. funktionen som balanceregulering. Men 'Gain Attenuator's' placering umiddelbart inden udgangen til effektforstærkeren gør den tillige velegnet til at sikre optimalt signal/støjforhold ved at tilpasse udgangsspændingen til effekttrinets indgangsfølsomhed. Hvad der nok kan undre mange, er tilstedeværelsen af bas- og diskantreguleringerne og uden egentlig 'bypass' eller 'off'-knap. Et er berettigelsen af tonekontroller overhovedet, når talen er om 'state-of-the-art' Hi-Fi. Kenwood mener, de bør medtages for at kunne kompensere for rummets evt. uheldige indflydelse samt de ofte højst forskelligartede grammofonoptagelser. Helt konsekvent burde man nok i så fald medtage variable afskæringsfrekvenser og individuel regulering for kanalerne - hvor mange har ellers et lytterum helt identisk i begge sider? Men det med ingen mulighed for at udkoble tonekontrolskredsløbet er heldigvis intet at befrygte på L-07C. De to kontroller er nemlig udlagt som omskiftere med faste impedansværdier i et aktivt forstærkningskredsløb, der i 0-positionen ene og alene fungerer som en 20 dB lineært forstærkningsled. Sidste reguleringsknap på L-07C er en afbryder for signalet til effekttrinet i selve udgangen. Forinden passerer signalet dog igennem en særlig modkoblet buffer-forstærker, der altså er placeret mellem den omtalte 'Gain Attenuator' og signalafbryderen. Denne buffer-forstærker er prisen for at kunne realisere Kenwood's 'Direct Drive Amplifier System' og spare højttalerkabler, idet de som følge heraf meget lange signalkabler uanset arten ikke er helt fri for kapacitet. For således at kunne overføre hele diskantregistret uindskrænket og uden hørbare bivirkninger gennem det lange kabel har konstruktørerne måttet installere den nævnte bufferforstærker, så udgangsimpedansen kommer helt ned på 0,1 ohm. Plus været konsekvente og anvendt guldbelagte phonoterminaler i udgangen ligesom ved phonoindgangene. Alt dette og meget mere er som nævnt udførligt argumenteret i det medfølgende, engelsksprogede katalog over L-seriens koncept. Der bliver også redegjort for grundene til, at man bevidst har undladt reguleringsmulighed for indgangsimpedans og/eller kapacitetsforøgelse ved phonoindgangen for magnetiske pick-up'er. Udover kataloget medfølger en mere kortfattet brugsvejledning på engelsk med en oversættelse af tekst til bl.a. svensk. Foruden de omtalte signalkabler medfølger Fabrikantens specifikationer (DIN-norm) Technics SU 9070/SE 9060: Udgangseffekt: 2 x 75 W i 8 ohm. Frekvensområde: 0-100.000 Hz +0, -1 dB. Harmonisk forvrængning: 0,02%. Intermodulation: 0,02%. Dæmpningsfaktor: 100 v. 8 ohm. Signal/støj, aux uvejet: 73 dB. Signal/støj magnet pick-up vejet: 63 dB. Max input IEC-RIAA: 380 mV (MM), 9 mV (MC). Max afvigelse IEC-RIAA: 0,2 dB. Toneregulering: ingen. Forstærkersættet leveres kun i samlet rack-system med equalizer, peak-meter og tuner til samlet pris: 19.650,- kr. Import: National Arberg Electronics A/S. Kenwood L 07-M: Udgangseffekt: 2 x 150 W i 8 ohm. Frekvensområde: 0-150.000 Hz +0, -1,5 dB. Harmonisk forvrængning: 0,003%. Intermodulation: 0,003%. Dæmpningsfaktor: 100 v. 8 ohm. Signal/støj uvejet: 120 dB. Samlet pris for to stk. mono-trin: 10.155,- kr. Kenwood L 07-C: Phonoindgang: 2 mV/50 kohm, max 350 mV. MC-indgang: 0,2 mV/600 ohm. Tuner/aux: 140 mV/50 kohm. Intermodulation: 0,003. Toneregulering: ±7 dB v. 100 Hz, ±7 dB v. 10 kHz. Pris: 6.050,- kr. Import: Per Frimodt HiFi ApS. Der er skud i static-off antistat-pistol er dobbelt så effektiv. Aflader Deres plader for statisk elektricitet, og forhindrer at plader tiltrækker støv under afspilningen. Også effektiv mod støv ved montering af lysbilleder. Spørg efter static-off antistat-pistol. Distribution GDC 01-715555 am audio all Ellehammersvej 6, Helsingør 03 - 22 03 44, Hi-Fi modeller: Technics SU-9070, Technics SE-9060, Kenwood L-07C, Kenwood L-07M")
Side 12
/thumbs/015_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 13, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: en tilsvarende lang, tynd tråd, der gør det muligt at aktivere hele forstærkersættet med L-07C's netafbryder alene. Forforstærkeren og de to mono-sluttrin kan dog udmærket fungere separat og med andre for- og effektforstærkere. Om de to mono-L-07M skal her blot anføres, at de er rent DC-koblede med effekttransistorerne darlingtonkoblet i klasse-AB drift. De forudgående forstærkertrin arbejder alle i klasse-A. Fronten af de 13 kg tunge L-07M har kun en rød lampe med to intensiteter: svag = netkablet tilsluttet og stærkt = apparatet tændt. Som nævnt kan de aktiveres enten på forforstærkeren via den specielle kortslutningstråd eller med egen netafbryder på bagsiden. Her findes desuden en jordbøsning og eet sæt højttalerterminaler. Subjektiv lydbedømmelse: Hvordan er det så i praksis med et så utraditionelt udlagt forstærkersæt, hvor der øjensynligt er blevet kælet for de mindste detaljer i alle led med henblik på forbedret lydkvalitet? Blev forventningerne indfriet for lyttepanelets deltagere? Svaret er kort: stort set ja! Men der dukkede flere overraskelsesmomenter op undervejs, og derfor vælger vi denne gang at beskrive forløbet af lyttetesten i grove træk skridt for skridt. Den pågældende aften var der blandt de fremmødte stemning for at høre klassisk, så man lagde ud med en indspilning af Prokofiev's Klassiske Symfoni afspillet med den nye 'moving-coil' konstellation Entre/Lentek over Quad Elektrostater forstærket af et Luxman forstærkersæt (SC50/SM2 l), en konstellation der var kendt og accepteret af alle deltagere. Man gentog så samme musik over et disponibelt sæt Yamaha NS-1000 og Beovox M-100 højttalere. Det lød altsammen som det plejede. 2. runde blev gentaget på den måde, at de to Kenwood L-07M afløste den integrerede Luxman, stadig tilsluttet på vanligt vis med kort signalkabel og lange højttalerledninger. Her blev stereobilledet tydeligt bredere og mere rummeligt. Den dybeste bas blev tilsyneladende lidt mere markant, hvilket hjalp Yamaha og Quad højttalerne, men lød mindre overbevisende på Beovox'erne. Men der skete også en helt anden ting over elektrostaterne. Disse belastningsmæssigt så drilske lydgivere plejer som regel at provokere transistorkonstruktioner til at opføre sig ustabilt, hvilket af øret oftest registreres som en let klingende, brilliant diskantreproduktion, der trætter i længden. Men med de to L-07M blev det nærmest omvendt. Navnlig i tuttipassagerne virkede hele overtonespektret helt 'tørt' og på alle måder behersket, så det subjektivt blev mellemtonen, der dominerede lydbilledet. Men der savnedes vel at mærke ikke enkeltheder ved yderfrekvenserne, så den samstemmende, foreløbige konklusion blev, at man ikke tidligere havde hørt elektrostaterne gengive så dynamisk og slagkraftigt, som over de to Kenwood L-07M, takket være deres uvant beherskede opførsel i diskanten. Da alle øvrige aspekter af musikreproduktionen forekom at være på højde med eller bedre end referencen, beholdt man de to L-07M med lange højttalerkabler og tilsluttede forforstærkeren L-07C. Over alle de tre nævnte højttalere forekom klangbilledet nu lidt vel 'lyst', men bestemt ikke mindre transient eller transparent. Og stereobilledet blev samtidigt mere eksakt på næsten alle led: mere bredde, tydeligere midte og tilsvarende upåklageligt dybdeperspektiv over orkestret. Det kunne kun tolkes som resultatet af de konstruktionsmæssigt næsten totalt adskilte venstre og højre kanaler i L-07C's indre opbygning. Hvad transientegenskaberne angår, var man ikke sen til at udråbe RIAA-delen i L-07C som noget ikke tidligere opnået: alle slagtøjslyde og kraftige indsatser fra andre instrumenter syntes overstået på kortere tid - uden at virke komprimerede eller markerede. Det er jo, hvad man forstår ved en ægte transient musikreproduktion: fra tavshed op til max. niveau og ned til udgangspunktet igen på kortest mulig tid i forhold til det/de pågældende instrumenters virkelige lyd. Der var intet generende sus eller brum at spore over Phono 1 indgangen. Ved at borttage Lentek 'moving-coil' forstærkeren og dernæst aflytte Entre-I over L-07C's phono 2, var det nødvendigt at skrue lidt mere op i styrke, med tilsvarende forøgelse af susniveauet til følge. Ingen ville dog betegne det som generende, blot havde en to-trins impedansomskifter nok været sagen her. Men gengivelsen over denne 'moving-coil' indgang, som har egen RIAA-efterbetoningsdel uden mellemliggende omskiftere? Den virkede subjektivt domineret af en uanstrengthed og micro-opløsning af enkeltheder i diskanten, ikke oplevet til dato med nogen 'moving-coil' kombination. Helhedsbilledet af symfoniorkestret rykkede nok lidt tilbage her, så der faldt en bemærkning om 'en anelse balkonlyd' på vejen, men stereoseparationen og front/agter kontrasten var helt intakte. Sideløbende aflytninger med Ortofon's MC 20 og FR I Mk. 3 over L-07C's lavimpedante indgang bekræftede rigtigheden af Kenwood's 'moving-coil' indgang som een sektion uden omskifterled. Flere deltagere fik dernæst lejlighed til at vurdere det samlede Kenwood sæt ved medbragte plader af alle genrer musik. For nu nærmede man sig sagens kerne: spørgsmålet om berettigelsen af 'Direct Drive Amplifier System' konceptet. Kunne det blive endnu bedre, når man erstattede de lange højttalerkabler med Kenwood's godt 10m lange signalkabler med guldkontakt? Svaret må i al enkelhed og uden overdrivelse være et ja. Skønt det før benyttede højttalerkabel har et tværsnit på 2,5 mm2, altså 3-4 gange et almindeligt netkabel, opnåede man over alle tre højttalersæt, ikke mindst Yamaha NS-1000, såvel et behageligere som et mere ægte lydbillede. Det mere behagelige lå dels deri, at den på L-07C tidligere observerede tendens til at klinge lidt vel lys eller jævnt betonet mod toppen, blev elimineret - formentlig ved den samlede kapacitet i de lange signalledninger - og dels var det som om de dynamiske højttalerkonstruktioner vandt i homogenitet over deres forskellige enheder. Sagt med andre ord: Yamaha'erne lød nu mindre tre-vejs, og Beovox'erne ville med garanti ingen i blindtest nu kunne udanalysere som værende 4-vejs med 'filler-driver'. Fordelene ved Kenwood's forstærkerkoncept var mindre iørefaldende over elektrostaterne, der stadig lød mere slagkraftige i mellemtonen end tilvant. Nogle var tilbøjelige til at mene, at gengivelsen generelt var blevet mere afslappet, uden at have sat noget over styr til gengæld, så det var i al fald ikke ringere. Efter at alle igen fik lejlighed til at høre deres favoritstykker, var man henne på de tidlige morgentimer enige om, at det var noget af det bedste, man havde hørt til dato over de nævnte højttalere i det pågældende rum. Uanset til hvilken pris, der for Kenwood L-07C/L-07M sættet kommer op over de 16.000,- kr. samlet. Konklusion: Kenwood's 'Direct Drive Amplifier System' kan varmt anbefales alle audio-perfektionister, der har pengepungen i orden og højttalere gode nok til en sådan investering. Specielt L-07M mono-parret til godt 10.000,- kr. er et mønstereksempel på, hvor langt japansk forstærkerteknologi anno 1978 er kommet med den tredje generations transistorkonstruktioner, hvor højere, ulige harmonisk, 'crossover' og sidst TIM-forvrængning er gået over i historien, så det for alvor begynder at lyde lige så godt, som de måler(!). KRIS, Hi-Fi modeller: Kenwood L-07C, Kenwood L-07M")
Side 13
/thumbs/016_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 14, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Sansui virksomhedens nyeste udbud på tuner/forstærkermarkedet kom i løbet af sommeren 1977 i form af to integrerede stereoforstærkere, AU 517 og AU 717, samt AM/FM tuneren TU 717. De må betragtes som en addition til det bestående Sansui program, da de hver især ikke afløser nogen bestemt hidtidig model. De to forstærkere adskiller sig indbyrdes primært ved udgangseffekten, der opgives til 85 watt (FTC) for AU 717, og 65 watt pr. kanal for AU 517. Desuden mangler 'lillebror' AU 517 mulighed for at vælge mellem to knækfrekvenser for tonereguleringen samt diskantfilteret, men ellers er de meget ens, også i udvendige mål. AU517 og AU717 må betragtes som Sansui's svar på det stadigt stigende udbud af moderne, DC koblede forstærkerkonstruktioner, hvor man demonstrativt har taklet problemerne omkring TIM-forvrængning, bl.a. ved meget behersket negativ tilbagekobling for alle forstærkertrin. Problemet omkring DC-drift i effektforstærkeren skal man have løst ved et patenteret 'Differential Push-Pull Drive Circuit' samt et dobbelt-FET indgangstrin. Sidst men ikke mindst tilkendegives det klart, at man ved udviklingsarbejdet nøje har holdt øje med konstruktionens transientformåen, det vil bl.a. sige favoriseret firkantspændinger og andre former for impulser fremfor sinusspændinger ved målinger, hvor dette lod sig gøre. Kort og godt hører AU 517/717 entydigt blandt moderne japanske 'tredje generations' forstærkerkonstruktioner. Beskrivelse af AU 717: Den integrerede stereoforstærker fremtræder helt i moderne sort design, omend ikke i den lave 'slim-line' skikkelse, der ellers dominerer markedet for tiden. Der medfølger et par aftagelige håndtag, der muliggør montering af forstærkeren i rack-stativer. Frontpanelet rummer en stor, dB-kalibreret volumenregulering, de føromtalte bas og diskant reguleringer med to afskæringsfrekvenser hver (200 alt. 400 Hz, 6 alt. 3 kHz) og en omskifter, der udkobler hele tonereguleringskredsløbet. Videre 'subsonisk' (16 Hz) og diskantfilter (10 kHz), Loudness-knap, 20 dB's signaldæmpning ('muting') og højttaleromskifter for to sæt boxe. Foruden to phono-RIAA indgange, tuner og aux er der to båndoptager ind- og udgange med mulighed for kopiering mellem båndoptagerne, med meget mere. Eksempelvis kan man ved den særlige 'Copy' drejeknap aflytte bånd fra den ene maskine, mens en vilkårlig programkilde bliver optaget på den anden båndoptager. Eller man kan aflytte fra grammofonen over højttalerne, alt imens et radioprogram bliver optaget på bånd. På bagsiden findes alle indgangene som phono-bøsninger, de to sæt højttalerudgange (fjederklemmer) og en tretrins omskifter mellem for- og effektforstærker. I stillingen 'Connected' er de to forstærkersektioner internt forbundne, vil man benytte den ene sektion alene (f.eks. effektforstærkeren i forbindelse med elektronisk delefilter), slår man over på 'Separated', der har to positioner: kondensator-koblet eller ren DC. Denne omskifter er i øvrigt 'låst' ved en skruefatning for at gardere højttalerne, hvis man ved uheld kom til at aktivere omskifteren under afspilning. Endelig findes der på frontpanelet et stereo-jackudtag for hovedtelefoner, der kan aflyttes ved at slå højttaleromskifteren over i stillingen 'off'. Derimod vil nogen måske savne en stereo/monoomskifter med mulighed for at vende de to kanaler ('reverse'). Konstruktørerne har udeladt den her med den begrundelse, at en sådan omskifter i praksis (produktionshensyn) alt for let kan gå hen og spolere kanalseparationen. Afprøvning og lyttevurdering: Mens den berømmede japanske finish med kælen for præcision og alverdens bittesmå detaljer ved betjeningsorganerne - ikke er så iøjnefaldende på Sansui AU 717 som f.eks. på virksomhedens større udgaver fra forrige generation (AU 9900/11000), må begrebet enkelhed siges at præge hele apparaturet. Alle betjeningsgreb er anbragt på den funktionelt mest rigtige plads, og man er ikke et sekund i tvivl om deres formål; den lidt usædvanlige kopieringsknap ('Copy') bliver man også hurtigt dus med, hvis man forinden har studeret kommentarerne hertil i den eksemplariske, engelsksprogede brugsvejledning. I diskussionen blandt lyttepanelets deltagere om nyttevirkningen af de forhåndenværende reguleringer på AU 717 faldt der flere kommentarer til tonereguleringen, filtrene, 'Loudness' og 'Muting' kontrollerne. Sidstnævnte finder mange særdeles nyttig for en momentan dæmpning (-20 dB) af niveauet, hvis telefonen ringer f.eks., og man ellers ville have haft problemer med at finde det eksakt samme sted med volumendrejeknappen. Men denne er på Sansui AU 717 forsynet med klik-stop, og derfor mente man, det havde været mere på sin plads med en mono-knap. Den fysiologiske tonekompensering ('Loudness') fik den kommentar med på vejen, at dens effekt, i betragtning af forforstærkersektionens ret høje forstærkning, måtte være bedst egnet i forbindelse med højttalere af middel til lav virkningsgrad. Men ingen indvending mod selve kompensationskurveforløbet. Når det drejer sig om en forstærker med førsteklasses reproduktionskvalitet, var 'Subsonic' filteret slet ikke subsonisk og 'High'-filteret tilsvarende af alt for marginal virkning. Flertallet mente, at begge filtrene burde gribe ind ved mere ekstreme frekvenser, f.eks. 8 Hz og 18 kHz, som det også fremgår af målekurverne. Begrundelsen for denne observans m.h.t. filtrenes berettigelse var den, at de i første række skal afskære de subsoniske og supersoniske frekvenser, som uden at influere direkte på lydmaterialets frekvensomfang let kan gå hen og forårsage kedelige intermodulations- og ustabilitetsproblemer. Hvem har eksempelvis nogen glæde af at kunne iagttage den benyttede pickup/tonearmskonstellations egenresonans manifestere sig på bashøjttaleren som en 'luftpumpe' i forbindelse med skæve plader? På lydsiden forårsager det blot en mangedobling af alverdens forvrængningsformer i bunden, mens et stejlt filter ved, Hi-Fi modeller: Sansui AU-717")
Side 14
/thumbs/017_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 15, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Til venstre ses de to helt adskilte nettransformatorer, der sammen med fire elektrolytter midt i billedet og de store køleprofiler til højre udgør konstruktionens mest pladskrævende komponenter. 6-10 Hz havde klaret en del af ærterne, uden at sætte sig spor i lydbilledet. Som begge filtrene er udlagt på AU-717 må de nærmest betragtes som et addendum til de to tonekontrollers variable afskæringsfrekvenser. Hvad angår tonereguleringen, kom der indledningsvis flere kritiske bemærkninger om valget af afskæringsfrekvenserne. Man ankede primært over, at de begge (3 og 6 kHz samt 400 og 200 Hz) lå for tæt sammen. Men som så ofte før kom der hurtigt modargumenter mod at flytte de ekstreme 'knæk' på begge reguleringerne til f.eks. 8 kHz og 100 Hz, så slutfacit på denne diskussion blev, at bas- og diskantreguleringer i forbindelse med topkvalitetsforstærkere er et meget subjektivt beroende og kontroversielt emne, og at den eneste helt konsekvente holdning i spørgsmålet er de to alternativer: en førsteklasses oktavbåndregulering (equalizer) eller også ingen tonekontroller overhovedet! Må ikke tolkes derhen, at ægte sub- og supersoniske filtre mangler berettigelse i Hi-Fi (se kommentar ovenfor). Virkningen af 'Tone-Defeat'-knappen kunne ikke høres over nogen af de benyttede højttalere. En kontrolaflytning over elektrostatiske hovedtelefoner godtgjorde også, at den er marginal. Det er argument for, at tonereguleringerne kan konstrueres uden at medføre bivirkninger på reproduktionskvaliteten. Men som det fremgår af målebladene 2 og 3, svarer de angivne talkalibreringer slet ikke til virkningen på reguleringsknapperne. Det første trin til begge sider på baskontrollen og tilsvarende de tre første på diskantkontrollen har en meget diskret virkning på tonebalancen, hvad mange lyttere vil hilse velkommen, hvis det benyttede kurveforløb passer lige til deres øvrige udstyr og akustik. Men hvorfor springet fra ±6 til 8 på begge kontroller er så drastisk for til slut at repræsentere en minimal hævning/sænkning ved ±10 er os en gåde. Berettigelsen af tonekontrollernes tilstedeværelse på Sansui AU 717 bliver yderligere mere tvivlsom, når man betænker, at de ikke kan benyttes individuelt i begge kanaler. Argumentet med at kunne tilpasse klangbalancen til den pågældendes højttalere og rum duer i hvert fald ikke, thi hvor mange audiofiler har egenhændigt kunnet bygge deres lytterum og kontrolleret, at de to halvdele af rummet er akustisk ens eller i det mindste homogene omkring højttalerne? Men nu til lydkvaliteten med Sansui AU 717 som forstærker. Vurderet i tilvante akustiske omgivelser og i forbindelse med velkendte programkilder og højttalere var gengivelsen over pick-up indgangen fra første færd kendetegnet af to faktorer, overraskende positive i relation til forventningerne. Det var kort og godt det samlede stereobillede og total fravær af den fra transistorkonstruktioner så tilvante forvrængning. Med det førstnævnte forhold tænkes der både på den besnærende eksakte præcision fra venstre mod højre i stereobredden, og en tilsvarende ligeså klar aftegning af dybdeperspektivet i lydbilledet. Er det ikke det, de fleste vil forstå ved virkelig, Hi-Fi modeller: Sansui AU-717")
Side 15
/thumbs/018_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 16, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: virkelighedsnær, tredimensional lydreproduktion? Vi er her så tæt på illusionen af en plads i koncertsalen (naturligvis kun i forbindelse med egnede optagelser, pick-up og højttalere), at kun en uhyre velkalkuleret opstilling med to agterhøjttalere udelukkende som 'ambienceformidlere' i et 'diskret' quadrofonisk system kan tænkes at simulere koncertsalsakustikken overført til stuen tydeligere og samtidigt mere ægte. Men den mulighed varer det nok længe, før vi får at høre, med de store pladekoncerners for tiden helt kyniske kommercielle udnyttelse af quadrofonien som en akustisk 'ping-pong' leg! Hvilke parametre, der kan have været medvirkende til, at testeksemplaret af Sansui AU-717 formidlede koncertsalsillusionen på så overbevisende måde, kan man næppe fastslå eentydigt. Hvorimod erfaringen fra tidligere tests viser, at der er klart sammenhæng med den meget lave differenstoneforvrængning og konstruktionens frihed for den gennem tiderne så tilvante 'transistorlyd'. AU 717 er klart befriet for enhver tendens til markering i det øverste overtoneområde, den 'hviner' eller 'syder' ikke i området 1-5 kHz i forbindelse med dynamisk betonede musikafsnit, og mellemtonen er ikke på nogen vis 'presset' eller påtrængende. Der er her i alle henseende tale om en konstruktion, der ikke surmuler eller stejler, fordi man tilfører den signaler i form af pulser som musik, i stedet for de glidende sinustoner. Hvad angår et aspekt af gengivelsen som transparensen i lydbilledet, dvs. evnen til at fjerne fornemmelsen af, at man lytter gennem et forhæng eller i værste fald et tykt tæppe foran det imaginære lydbillede, var der nogen diskussion og delte meninger om i lyttepanelet. Det førte bl.a. til, at man her valgte at aflytte for- og effektforstærkersektionerne i AU 717 individuelt, og da blev det klart for enhver, hvor overlegen kraftforstærkeren var i den samlede konstruktion. Transparensen var her på højde med de disponible Kenwood L 07C/7M og Luxman 5Ll5 for- fortsættes side 78. Kommentar til målingerne: Frekvensgangen for Sansui 717 er vist i kurve I for området 200 Hz til 200 kHz. Under 200 Hz fortsætter den linealret ned til under 2 Hz. Den er målt fra auxindgangen til højttaler-udgangen både ubelastet og med belastningen 8 ohm og 8 ohm i parallel med 1μF. Resultatet er typisk for moderne japanske forstærkere. Det samme kan ikke siges om tonekontrollerne. De er, som det nu 'kræves', forsynet med klik og markeringer - 5 step fra +2 til +10. Der er dog ikke benyttet omskiftere og faste modstande hertil, men der er blot tilføjet et klikhus til et traditionelt potentiometer. Det går ud over præcisionen som vist i kurverne 2 og 3. Havde man undgået den mekaniske step-inddeling, havde også mellempositioner kunnet benyttes med fordel. Kurve nr. 4 viser udgangstrinets udgangsimpedans målt på højttalerklemmerne ved en dæmpningsfaktor på 8:0,11 = 73 i 8 ohm. Dette havde dog været bedre, om der havde været mindre modstand i kredsløbene omkring sikringsrelæet. Måles direkte på udgangstransistorerne, fås en kurve, der viser en dæmpningsfaktor på ca. 250 under et forhold på omkring 12 kHz. Forvrængningskurverne nr. 5, 6 og 7 er ligesom for forstærkerne i tidligere tests målt ved et niveau på 1 dB under fuld udstyring - her 80 W. Kun kurven over 3. harmoniske forvrængning viser tegn på lille stigning ved højere frekvenser. Derimod er der ikke antydning af stigning i 2. harmoniske forvrængning, der ligger meget tæt ved måleudstyrets restforvrængning. Ved kapacitiv belastning 8 ohm li 1 μF forløber forvrængning tilsvarende indtil niveauet når ca. 0,1 %, hvorefter sikringsrelæet effektivt afbryder højttalerne. Derved hindres den elektroniske sikringsaktivering i at give hørbare bivirkninger. Det var simpelthen umuligt at fremprovokere synligt forvrængede sinuskurver, før relæet koblede fra. Når det var sket og overbelastningen var fjernet, var det nødvendigt at afbryde apparatet helt. Ved at tænde igen, gik den normale procedure igang - en lampe blinker ca. 15 sek., indtil alle spændinger er faldet på plads og sikringsrelæet tilkobler højttalerne på ny. Lidt for langsomt og omstændeligt. Også differenstonemålingerne viser en meget behersket stigning. Ovennævnte set sammen med oscilloskopbillederne af forstærkerens firkantgengivelse viser, at Sansui 717 i forvrængningsmæssig henseende har et udgangstrin i topklasse. På den vigtigste kurve for forforstærkeren - differenstonemålingen på RIAA delen - ses resultatet også at være tilfredsstillende. Hverken ved et indgangsniveau på 80 eller 150 mV viser den større forvrængning end 0,02% under 20 kHz. Poul Ladegaard, Hi-Fi modeller: Sansui AU-717")
Side 16
/thumbs/019_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 17, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Patentet Dynaharmony: Der kommer hver dag nyheder inden for hi-fi, men ikke alle er lige opsigtsvækkende. En gang imellem kommer der dog noget, som hi-fi interesserede kan have glæde af. I dette tilfælde er det systemet DYNAHARMONY fra Hitachi, der gør det muligt at opnå høje effekter til en lavere pris end normalt. Altså mere Watt for pengene. Hitachis DYNAHARMONY-forstærkere består af to sammenbyggede effektforstærkere, og princippet er at når den ene forstærker er ved at klippe signalet træder den anden til. Resultatet bliver: mulighed for at gengive effektspidserne med lav forvrængning uden at forstærkeren bliver urimelig kostbar. Der er ikke mange af konkurrenterne der kan hamle op med Hitachi, men det finder du hurtigt ud af, hvis du sammenligner Hitachi med andre i vores lytterum. Tal lyd og pris med KT Radio - det kan altid betale sig., Hi-Fi modeller: Hitachi D-900, Hitachi HMA-8300, Hitachi HCA-8300")
Side 17
/thumbs/020_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 18, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Sansui AU-517")
Side 18
/thumbs/021_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 19, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Sansui TU-717, Sansui AU-717")
Side 19
/thumbs/022_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 20, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Test: Sharp Optonica SM-3636 forstærker. Sharp Optonica er et forholdsvist ungt varemærke på det danske Hi-Fi marked fra en japansk koncern, der leverer de fleste komponenter til musikreproduktion, og måske huskes af de fleste for deres kassetterecordere med indbygget APFS-facilitet ('automatisk program-finder system'). Forstærkeren SM-3636 er den næststørste i det nuværende Sharp-Optonica program, der anføres af model SM-4646H på 70 W pr. kanal (8 ohm) og med en niveauregulerings / impedansomskifter for grammofonindgangen som eneste ekstra facilitet. Beskrivelse: Både den her testede SM-3636 og ovennævnte 'storebror' har faciliteter som to grammofonindgange, to tape-monitorindgange med kopieringsomskifter, to individuelt betjente højttalerudtag og en 'Off' position for hovedtelefonaflytning. Under den store volumenkontrol findes en 'Muting' trykknap, der reducerer styrkeniveauet med 20 dB. Endelig forefindes en stereo/monoomskifter, et 'high' og 'low' filter, mulighed for fysiologisk tonekompensation ('loudness') og tonereguleringer med dB-kalibrering og valgbare knækfrekvenser. Apparatet fremtræder i klassisk sølvgråt design på fronten og mørkegråt metalkabinet. Begge tape-monitortilslutninger er udformet som phono- og 5-polede DIN-bøsninger, og der er udvendig overgang fra forforstærkeren til effekttrinet. Højttalertilslutninger er formet som fjederbelastede hulklemmer. Afprøvning og lyttevurdering: Klangbilledet fra Optonica SM-3636 virker generelt behagelig afslappet med en svag tendens til et 'varmt' klangbalanceforhold. I alle frekvensafsnit bliver de enkelte instrumenter eller klanggrupper vel defineret, uagtet musikafsnittenes kompleksitet eller styrkeniveauer. Det gælder ikke mindst bunden, der nok har tendens til voluminøsitet over visse højttalere, men aldrig antydning af resonans eller 'roden' - eksempelvis er man aldrig i tvivl ved gengivelse fra en kontrabas, hvad der er strengens hhv. resonanskassens lyde. Forstærkerkonstruktionen er med andre ord stort set helt fri for nogen irritations- og træthedsmomenter. Og den giver et overbevisende indtryk af velvillighed over hele det dynamiske spektrum. Der synes heller ikke at være nogen tilvænningsproblemer eller tendenser, der gør sig gældende på længere sigt. Kun ved direkte A-B sammenligning med en langt dyrere konstruktion baseret på den nyeste teknologi røbede Optonica SM-3636 et par 'skønhedspletter', der kunne lokaliseres til forforstærkerdelen. Referenceforstærkeren havde en mere 'åben', selektiv mellemtonereproduktion, der subjektivt manifesterede sig som større umiddelbarhed - man kunne også tale om mere 'præsens' - over solister og andet lydmateriale opfanget ved tæt, Hi-Fi modeller: Sharp Optonica SM-3636")
Side 20
/thumbs/023_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 21, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: placerede mikrofoner, og gav et mere entydigt indtryk af studielokalets eller koncertsalens akustik ved orkesteroptagelser o.l. Optonica kunne til hver en tid sondre i dybdeperspektivet af det aftegnede lydbillede, men helheden virkede en anelse 'mat' overfor referenceforstærkeren. Den anden kritiske anmærkning ved Optonica's reproduktionsegenskaber kan definitivt henføres til RIAA-grammofonindgangen og har kun primær interesse for liebhavere til klassisk musik. Det er - som så ofte før - ved kraftige optagelser af store strygergrupper, at violinerne i tuttipassager får tilført en lidt skrigende karakter. Fænomenet korrelerer udmærket med kurverne for differenstoneforvrængning for RIAA-indgangen, hvor en kraftig stigning sætter ind over 5 kHz. Subjektivt synes tillige noget af atmosfæren fra musikken ('luftigheden') at gå tabt, når violinerne således bliver for påtrængende i kraftige musikafsnit. Men naturligvis må der her tages det forbehold, at mange nok så bekostelige højttalere og navnlig pickup'er modsætningsvis kan være udpræget 'dovne' i det frekvensafsnit, hvor differenstoneforvrængningen på Optonica SM-3636's RIAA-indgangstrin sætter kraftigt ind, hvorved dette kritisable forhold mister sin betydning i praksis. Kredsløbet, der indkobles, når tonekontrollerne aktiveres, tilfører ikke nogen ændring af lydbilledet i negativ retning, og virker helt efter hensigten, som det også fremgår af målingerne. Tilskuddet af yderfrekvenser ved aktivering af 'loudness' forekommer hensigtsmæssigt til baggrundsmusikaflytning og kvantitativt afmålt passende til mindre højttalerboxe af middel virkningsgrad, idet de helt dybe toner får et godt skub med på vejen. Filterfunktionernes utilstrækkelighed er anført i kommentaren til målingerne. Der var ikke generende sus eller antydning af brum på forstærkerens grammofonindgange. Heller ikke noget mekanisk snerren fra nettransformeren. Som det er blevet kotume ved japanske Hi-Fi apparater af i dag, gav alle betjenings- og tilslutningsorganer på Optonica ikke anledning til negative kommentarer på noget tidspunkt under afprøvningen. Apparatet tænder og slukker helt lydefrit takket være relækoblingen. Kommentar til målingerne: Frekvensgangen målt fra aux-indgangen er vist på kurve 1 i to afsnit fra 2-500 Hz og 5 kHz-200 kHz. Området imellem 500 Hz og 5 kHz er helt lineært. Forløbet ved frekvensområdets yderender må anses for helt tilfredsstillende. Tonekontrollernes variationsområde er vist på kurve 2. Ydergrænserne for henholdsvis hævning og sænkning er optegnet for alle fire mulige knækfrekvenser. Endvidere ses af filterkarakteristikken for både 'High' og 'Low' filteret, at de er helt overflødige. Passende valgte trin på tonereguleringerne vil inden for et par dB kunne give den samme frekvenskurve. Potentiometrene for bas og diskant er forsynet med mekaniske klik-stop. På kurve 3 har vi angivet springene i dB for de enkelte trin i baskontrollen. Det kan altså lade sig gøre at opnå en brugbar fordeling af hævning og sænkning med denne pseudo-omskifterkonstruktion. Forvrængningskurverne 4, 5 og 6 viser, at udgangsforstærkeren kun har beskeden stigning i forvrængningen mod højere frekvenser. Det vidner om stor 'open loop' båndbredde. Den kapacitive belastning (kurve 5) provokerer sikringsrelæet på højttalerudgangen til at afbryde højttalerne før forvrængningen bliver for stor. Firkantkurverne viser yderligere tegn på et sundt design. Ringningen på kurven med 8 ohm//1μF viser sig godt dæmpet, og der er ingen spor af eventuel aktivering af elektroniske sikkerhedskredsløb - selvom forstærkeren er fuldt udstyret (-1 dB). Klipning af en 10 kHz sinus ved 1 dB overstyring er næsten ideel. Målingerne på Sharp Optonica SM-3636's udgangsdel er ret bemærkelsesværdige for en 'hybrid' konstruktion. - Hele udgangsforstærkeren består af en tykfilmspakke - som en kæmpe IC - direkte monteret på kølepladerne. Som det måske anes af firkant-kurverne, er forstærkerens slew-rate ret stor. Vi har målt den til 12 V/μS for den positive flanke og 25/μS for den negative. Det resultat placerer forstærkeren i den bedre halvdel, hvad dette angår, selvom det naturligvis er et alvorligt handicap, at slew-rate værdien er forskellig for positive og negative transienter. For forstærkerens RIAA del er afvigelsen fra den korrekte modbetoning som sædvanligt målt fra 20 Hz-20 kHz. Det ses af kurve 7, at den holdes indenfor 0,2 dB. Differenstoneforvrængningen viser det traditionelle forløb med en begyndende stigning ved 7 kHz for alle tre niveauer 20, 40 og 60 mv. Indgangskapaciteten på RIAA indgangen blev målt til ca. 110 pF. Konklusion: Med sit velafstemte og generelt behagelige klangbillede må Optonica SM-3636 være et oplagt emne for lyttere, der påtænker anskaffelse af en integreret forstærker i prisklassen 3 1/2-4 tusinde kr., og betinger sig de med 'transistorlyd' associerede klangfænomener tilstrækkeligt elimineret. Til ca. prisen 3750,- kr. er SM-3636 en god investering for audiofiler, hvis højttalere har en middel til høj virkningsgrad. Agent: K.K. Skjødt & Co. KRIS og Poul Ladegaard., Hi-Fi modeller: Sharp Optonica SM-3636")
Side 21
/thumbs/024_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 22, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Test: JVC JA-S71 forstærker er den kraftigste og mest overdådigt udstyrede integrerede stereoforstærker fra en fabrikant, hvis navn er uløseligt forbundet med CD-4 quadrofoni. JVC hører til blandt den efterhånden sparsomme skare leverandører af quadrofonigrej, der i dag findes på verdensmarkedet, og aktiviteten er intakt på grammofonpladefronten, hvor der stadig dukker nye JVC CD-4 indspilninger frem. Beskrivelse: Mens flertallet af JVC's receivere stadig er kendetegnet ved fabrikantens femdelte SEA-toneregulering, holder man sig i den nuværende forstærkerserie til de to konventionelle bas- og diskantreguleringer. JVC leverer dog stadig separate SEA-tonekontrolsmodeller. På den baggrund har man antagelig skippet faciliteten med at kunne vælge imellem flere stejlheder for tonereguleringskurverne, men bibeholdt toneudkoblingsknappen for helt lineær forstærkning, samt fysiologisk tonekompensation (loudness). Desuden findes der bas- og højtonefiltre. JA-S71 har i forbindelse med de to RIAA-grammofonindgange en dobbelt, tre-trins impedans- og kapacitetsvælger. Belastningsimpedansen kan ud over de gængse 47 kOhm øges til 100 k eller sænkes til 33 k, mens man med kapacitetsomskifteren kan øge den bestående kabelkapacitet (dvs. grammofonkablets og forstærkerens egen) med 100 alternativt 330 pF. Af JVC's engelsk-tysk-fransk sprogede brugsvejledning fremgår det, som vist på et par kurver, at hensigten med denne omskiftermulighed er at kunne udglatte resonanstoppe i de magnetiske pick-up systemers frekvensgang over 10 kHz. Interesserede læsere henvises desuden til Poul Ladegårds artikel i marts 78 'Pick-up'ers belastning - et interfaceproblem', hvor hele problematikken bliver gennemgået og vist ved seks eksempler på frekvensforløbet i praksis. Ud over de to grammofonindgange findes der på JA-S71 en tuner, to aux og to tape ind- og udgange, med mulighed for 'Dubbing' og 'Monitoring'. Tape 2, der på bagsiden er ført ud både som phono og DIN bøsninger, kan desuden omkobles til Tape 3, hvorved phonobøsninger på fronten bliver aktiveret. Facilitetsrækken på fronten kompletteres af højttaleromskifter (med stilling 'Off' til hovedtelefonaflytning), komplet mono/stereoomskifter og en 20 dB's dæmpningsknap ('Muting'). Foruden den omtalte signalkildes bøsninger (phonotypen) rummer bagpanelet to forforstærkerudgange og indgang direkte til effekttrinet med omskifterknap. Den gør det muligt at afbryde den under låget etablerede forbindelse mellem for- og effektforstærker, så disse kan anvendes separat, eksempelvis ved brug af støjreduktionssystemer, elektroniske delefiltre, m.m. Højttalerterminalerne er udført som fjederbelastede indgangsklemmer, og det anbefales at vælge højttalere af impedans på over 8 Ohm, hvis man vil køre over de to sæt samtidigt. Afprøvning og lyttevurdering: JVC JA-S71 tænder og slukker helt lydefrit takket være højttalerrelæerne. Alle betjeningskontroller og omskiftere fungerede upåklageligt i mekanisk henseende, og apparatets generelle finish ligger helt på det høje niveau, man som anmelder har fået for vane at forvente fra japansk industrihåndværk. Måske skulle man for ordens skyld anføre, at der afstedkommer et mindre 'knald', når man i forbindelse med grammofonindgangens kapacitetstilpasning skifter fra 0-positionen til en af de alternative stillinger. Men det må være en let tilvænningssag i den forbindelse at dreje ned for volumen. Vurderet over velkendte kvalitetshøjttalere i mellemprisklassen som B&W DM 7, AR 12, Keesonic KRF og IMF ALS-40 II afslørede JVC JA-S71 hurtigt flere karakteristiske egenskaber eller tendenser: klangbalancen hælder mod det lyse, lidt diskantbetonede lydbillede, og kombineret med en 'åben' og 'atmosfærebetonende' mellemtonereproduktion var forstærkeren ikke sen til at indhøste sig generelle karakteristika som 'frisk' eller 'viril' fra testholdets side. Sagt med andre ord, så er den ingenlunde triviel eller 'mekanisk' i sin måde at varte op med kendte, populære toner og melodier, altså PJ's domæne. Men hvordan med hensyn til den mere krævende reproduktion af den klassiske genre, og visse ikke udpræget klangflade og højrøstethedsdominerende beat- og jazzkompositioner? Her begynder det at knibe med egenskaber som præcision og ægthed, navnlig hvad angår klassisk musik med mindre rollebesætninger. Ved at vurdere JA-S71's forforstærkersektion for sig fandt man samstemmende frem til, at det er denne part af den integrerede konstruktion, der bidrager til den vel lyse klangbalance, og at selve RIAA-korrektionstrinnet er beskæmmet af en hørbar forvrængning i toppen ved transientsignaler. Navnlig ved kraftigere afsnit med strygerbesætninger var tendensen til 'grovkornethed' en hyppigt tilbagevendende negativ bemærkning - andre kritiske audiofiler ville måske betegne gengivelsen af violiner over JA-S71 som savnende 'luft og atmosfære'. Endvidere faldt der i forbindelse med den subjektive vurdering af forforstærkersektionen enkelte bemærkninger om, at front/agter kontrasten eller dybdeillusionen virkede noget utydelig, og at lydbilledet i perspektivisk henseende helt var domineret af den 'åbne' mellemtonereproduktion, der klart fremhævede rumakustikken fra optagelserne og skabte luft mellem instrumentgrupperne - altså modsat imaginær 'trængsel' i lydbilledet. Som forforstærkeren blev derpå også effekttrinet vurderet separat. Testholdet skønnede samstemmende, at det besad en villighed og dynamik til at kunne fyre op under selv ineffektive boxe på en måde,, Hi-Fi modeller: JVC JA-S71")
Side 22
/thumbs/025_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 23, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Afprøvning og lyttevurdering: JVC JA-S71 tænder og slukker helt lydefrit takket være højttalerrelæerne. Alle betjeningskontroller og omskiftere fungerede upåklageligt i mekanisk henseende, og apparatets generelle finish ligger helt på det høje niveau, man som anmelder har fået for vane at forvente fra japansk industrihåndværk. Måske skulle man for ordens skyld anføre, at der afstedkommer et mindre 'knald', når man i forbindelse med grammofonindgangens kapacitetstilpasning skifter fra 0-positionen til en af de alternative stillinger. Men det må være en let tilvænningssag i den forbindelse at dreje ned for volumen. Vurderet over velkendte kvalitetshøjttalere i mellemprisklassen som B&W DM 7, AR 12, Keesonic KRF og IMF ALS-40 II afslørede JVC JA-S71 hurtigt flere karakteristiske egenskaber eller tendenser: klangbalancen hælder mod det lyse, lidt diskantbetonede lydbillede, og kombineret med en 'åben' og 'atmosfærebetonende' mellemtonereproduktion var forstærkeren ikke sen til at indhøste sig generelle karakteristika som 'frisk' eller 'viril' fra testholdets side. Sagt med andre ord, så er den ingenlunde triviel eller 'mekanisk' i sin måde at varte op med kendte, populære toner og melodier, altså PJ's domæne. Men hvordan med hensyn til den mere krævende reproduktion af den klassiske genre, og visse ikke udpræget klangflade og højrøstethedsdominerende beat- og jazzkompositioner? Her begynder det at knibe med egenskaber som præcision og ægthed, navnlig hvad angår klassisk musik med mindre rollebesætninger. Ved at vurdere JA-S71's forforstærkersektion for sig fandt man samstemmende frem til, at det er denne part af den integrerede konstruktion, der bidrager til den vel lyse klangbalance, og at selve RIAA-korrektionstrinnet er beskæmmet af en hørbar forvrængning i toppen ved transientsignaler. Navnlig ved kraftigere afsnit med strygerbesætninger var tendensen til 'grovkornethed' en hyppigt tilbagevendende negativ bemærkning - andre kritiske audiofiler ville måske betegne gengivelsen af violiner over JA-S71 som savnende 'luft og atmosfære'. Endvidere faldt der i forbindelse med den subjektive vurdering af forforstærkersektionen enkelte bemærkninger om, at front/agter kontrasten eller dybdeillusionen virkede noget utydelig, og at lydbilledet i perspektivisk henseende helt var domineret af den 'åbne' mellemtonereproduktion, der klart fremhævede rumakustikken fra optagelserne og skabte luft mellem instrumentgrupperne - altså modsat imaginær 'trængsel' i lydbilledet. Som forforstærkeren blev derpå også effekttrinet vurderet separat. Testholdet skønnede samstemmende, at det besad en villighed og dynamik til at kunne fyre op under selv ineffektive boxe på en måde, der var helt fri for reminicenser af kompression eller 'tæppelyd'. Forvrængningen i toppen var her mindre iørefaldende end ved forforstærkersektionen, og det perspektivisk lidt fjerne stereobillede, som sluttrinet bidrog til, viste sig at kompensere for forforstærkertrinets 'lyse' klangtendenser på en gunstig måde. Effekttrinets mellemtonereproduktion vurderedes som værende på linie med forforstærkerens, hvilket i første række medvirkede til den samlede, integrerede forstærkerkonstruktions 'åbne' og rumakustikbefordrende egenskaber. 'Den fødte entertainer', var en af lyttedeltagernes kommentarer undervejs til denne for JVC JA-S71 så karakteristiske klangegenskab. Uden at man kan henføre til en specifikation som forstærkerens dæmpningsfaktor, var det den generelle opfattelse, at JVC JA-S71 's dybtonereproduktion måtte tilskrives et enkelt forbehold, nemlig en tilbøjelighed til at afsløre eller betone de enkelte højttalerboxes dybtoneresonanser. Sagt med andre ord var forstærkerens basreproduktion subjektivt pletfri ned til ca. 100 Hz, hvorefter det syntes at fremhæve de dybeste oktaver, som højttaleren kunne klare, på en lidt 'gumpetung' måde. Fænomenet forekom ikke at have nogen sammenhæng med stueresonansen. Kort sagt en forstærker der matcher subjektivt bedst til boxe med ikke for høje Q-værdier. Tonereguleringerne har, ligesom styrkeknappen, faste klik, der gør det lettere at indstille præcist fra gang til gang. Virkningen af tonereguleringen og filtrene er omtalt i kommentaren til målingerne. Den fysiologiske tonekompensation virker ret kraftig i begge ender af frekvensskalaen og forekommer at være kalibreret med henblik på baggrundsafspilning over ret ineffektive højttalerboxe. For ordens skyld skal det anføres, at JVC JA-S71 ikke på noget tidspunkt af testen var beskæmmet af nogen brum- eller generende sus-og-støjgener. Kommentar til målingerne: På kurve 1 ses frekvensgangen for JVC SA-S71 målt på aux-indgangen i tre forskellige belastninger. Nedadtil er faldet 3 dB ved 9 Hz og øvre 3 dB grænse ligger ved 70 kHz. Vi finder afrulningen i diskanten helt i orden, specielt i lyset af den hastigt stigende forvrængning (se kurve 4, 5 og 6). Tonekontrollerne har faste trin mekanisk trindelt potentiometer. Deres variationsområde er vist på kurve 2 sammen med filterkarakteristikkerne. Også på denne mellemklasseforstærker er filterknapperne kun pynt - samme frekvenskorrektion kan nås med tonekontrollerne. Trindelingen er velvalgt og for baskontrollens vedkommende vist på fig. 3. Bemærk her, hvor tæt en bassænkning på '-2' modsvarer virkningen af 'low' filtret. Forvrængningskurverne er typisk for et design af helt traditionel type med lav 'open loop' båndbredde og stor modkobling. Ved frekvenser over 40 kHz ved 8 ohms belastning og 20 kHz ved 8 ohm/μF giver forstærkeren op. Men også i denne forstærker er det ikke de elektroniske sikringskredsløb, der kobler fra, når den kritiske grænse er nået, men højttalerrelæet. Derfor viser firkantkurverne, der er målt 1 dB under fuld udstyring, ingen uregelmæssigheder ud over en beskeden ringning ved kapacitiv belastning., Hi-Fi modeller: JVC JA-S71")
Side 23
/thumbs/026_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 24, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Dette for- og effektforstærkersæt i matsort design har snart i et par år repræsenteret Hitachi koncernens kraftigste og fornemste forstærkersæt samlet pris ligger på knapt 14000 kr hvorfor sættet hovedsagelig henvender sig til kræsne audiofans og til eventuelle professionelle gøremål beskrivelse HCA8300 forforstærkeren først tonereguleringen fungerer helt konventionelt med to mulige knækfrekvenser i bas og diskant og med separat kontinuerligt potentiometer for hver kanal med dBkalibreret skala hvad angår filtrene er disse også helt gængs udlagt blot med den undtagelse at konstruktørerne øjensynligt anser dybtonefiltrets funktion som vist på målekurven for normalt at skulle forblive indkoblet denne filterknap skal nemlig i modsætning til diskantfiltret trykkes ned for at udkoble filterfunktionen de øvrige betjeningsgreb på HCA8300 dvs tapemonitor med kopieringsmulighed stereomonoomskifter og balancereguleringen er helt ordinære i funktionen hovedtelefonbøsningen har tilhørende niveaureguleringspotentiometer ud over hvad der senere er nævnt i forbindelse med måleresultaterne skal det tilføjes at mens den omtalte Phono I indgang har kontinuerlig følsomhedsregulering går signalet gennem Phono2 den mest direkte vej udenom delle potentiometer bagpanelets tilslutningsbøsninger er hensigtsmæssigt placeret på en skrå flade der gør det lige bekvemt at etablere ledningsforbindelser bagfra reolsystem eller ovenfra hvis forstærkeren er placeret øverst på et bord etc ud over at Tape 2 ind og udgangsbøsningerne er doubleret med DINtapebøsningen skulle der ikke være yderligere at bemærke til tilslutningspanelet det relativt høje apparat af ringe egenvægt har på topfladen indtegnet et komplet overskueligt blokdiagram der kan vise sig at være behjælpelig ved evt søgning af funktionsfejl HMA8300 har et tilsvarende blokdiagram på toppen men her er ellers det meste af fladen et fletværk hvor luftstrømmen fra de indenfor anbragte køleplader passerer fronten præges af de to store Peak Level Meters og kontinuerlige reguleringer af indgangsfølsomheden for hver kanal de to trykknapper er netafbryderen og det subsoniske filter som med dybtone filtret på forforstærkeren skal knappen her trykkes ind for at koble filtret ud på bagsiden findes der eet sæt enkle og meget bekvemme bøsninger for højttalerkabler man trykker pedalen ned det afisolerede kabel fores ind i hullet og fjedereffekten sørger for resten afprøvning og lytte vurdering begge apparater tændes og slukkes uden nævneværdige bilyde takket være relæerne medens vurderingen af det matsorte design må bero på den enkeltes smag og øvrige stueinteriør kan betjeningskontrollers funktion og generelle finish eentydigt klassificeres som førsteklasses japansk at forforstærkerens styrkepotentiometer begyndte at knase ganske let i højre kanal vil vi udelukkende tilskrive den medfart apparatet fik under den forholdsvis langvarige afprøvningsperiode De fleste reguleringsfunktioner er kommenteret og vist i funktion på kurverne og da der ikke kan knyttes nogen negative kommentarer til betjeningen i øvrigt skal vi koncentrere os om lytteindtrykket af Hitachi HCA/HMA 8300 lytter man til sættet over kendte højttalere i tilvant akustik over Phono 2 indgangen går det forholdsvis hurtigt op for de fleste at der er tale om en meget neutralt reproducerende kombination den lader ikke nogen væsentlig aspekt af optagelserne i stikken der spores ej heller nogen tilbøjelighed til præference for bestemte musikgenrer om man hælder dundrende beatlyde eller et udvidet symfoniorkesters samlede strygerkorpus i Phono 2 indgangen forbliver rumillusionen og perspektivet helt intak t og der spores ikke subjektivt nogen tendens til øget forvrængning ved transienter eller dynamikvariationer Dynaharmonykredsløbet gør sig i praksis gældende på to måder dels undgår man ved visse meget eksplosive passager den ofte indtrufne momentane kompressorvirkning som når andre forstærkere tvinges op over klippegrænsen og dels virker det subjektivt som om konstruktionen har en hurtigere restitutionsevne når klipning indtræder under vedvarende kraftige musikpassager det opfattes undertiden som at proportionerne i lydbilledet forbliver intakte i længere tid hvor andre forstærkere kan have tilbøjelighed til at lade instrumentgrupperne svæve noget ud af fokus i lydbilledet indtil forstærkeren er kommet på fode igen efter klipning naturligvis kunne disse lytteindtryk kun efterprøves i et kæmpe lokale med god akustisk dæmpning over effektslugende boxe som i vort tilfælde JMF Reference Mk IV og Bowers & Wilkins DM 7 og med særlig udvalgt plademateriale afspillet med de bedste dynamiske pickup'er i samme forbindelse kom det tydeligt for dagen at effektforstærkeren arbejder bedst med det subsoniske filter udkoblet knap ind da gengives stortrommer og elbas med en overlegenhed kun få andre konstruktioner har udvist til dato med filteret inde forekommer gengivelse af de dybeste toner med et let markeret præg den sanselige oplevelse på øre og krop af de dybe stød eller brag har ligesom passeret før den er helt overstået i pladerillen men fænomenet hvad det end kan skyldes vil variere stærkt fra rum til rum og mellem de enkelte højttalere så det må ikke tages for bogstaveligt havde testholdet da ikke nogen indvendinger, Hi-Fi modeller: Hitachi HMA-8300, Hitachi HCA-8300")
Side 24
/thumbs/027_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 25, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: lytteindtrykket thi alene overgangen fra Phono 2 uden regulering til det med potentiometeret integrerede Phono I kredsløb gjorde sig udslag i en hørbar forskel til ugunst for sidstnævnte hvilket målbart parameter det end kunne være så afstedkom det en proportionsforvrængning i lydbilledet der blev tilført kunstig rumvirkning eller balkonlyd som vi ofte har kaldt denne hørbare effekt instrumenterne kom nogenlunde på plads igen når følsomheden blev reduceret fra 2 til 6 mV men ægtheden i stereobilledet kom aldrig på højde med Phono 2 indgangens ærgerligt nok forøvrigt thi her havde man ellers en forforstærker der ville have kunnet afspille med samme niveau fra to forskellige pickup'er så der var grundlag for eventuel A-B sammenligning kritiske indvendinger mod gengivelsen fra HMA 8300 gjaldt alene klangtendenserne i øverste diskant hvilket som så ofte gik ud over de skrappe violiner i orkestret det var som blev de slankere og mere markerede end man kunne ønske sig til musikken var der tale om spor af TIMforvrængning sådan lød det i hvert fald ikke for meget 3 harmonisk forvrængning skønt dette ville korrelere glimrende med resultatet på målekurve 6 ligger værdierne her trods alt for lavt til at det alene kan have været udslagsgivende nåh der blev diskuteret frem og tilbage uden at lyttedeltagernes gemytter led under frustration over denne eneste skamplet på gengivelsen over Hitachi HMA8300 der var også forsøg på humoristiske indslag som at Hitachi jo er verdenskendte eksperter på det elektromekaniske område så det ligger måske i sagens natur at højfrekvente slagtøj som triangelen og navnlig bækkenet synes at få et ekstra hammerslag med HMA8300 hvad man enedes om til slut var tre punkter 1 tendensen til den lidt markerede diskantgengivelse er af en størrelsesorden der nærmest forsvinder helt når man gengiver over højttalere med blød soft-dome klang eller Decca og Gamma bånddiskanthorn mens det for alvor begynder at distrahere lytteren over konstruktioner som ESS-Heil diskantenheden flere ældre JBL og Cabasse diskanter og især de mest hidsige piezo-diskanter 2. Tendensen er også kun hørbar på baggrund af forstærkerens generelle frihed for anden hørbar forvrængning der ellers helt givet ville have maskeringseffekt på denne plet på gengivelsen 3 den nemmeste måde for seriøse musiklyttere at tage stilling til klangfænomenet på er at tage en optagelse med mindre orkesterbesætning opfanget i livlig akustik som kirke- eller slotsinterieur vor reference BIS LP-19 Sibelius' Suite Mignonne hvis den markerede eller betonede violinklang går igennem vil optagelsen fremtræde glansløst og helt atmosfæreforladt mekaniseret er der derimod tydelig reverberans på violinernes øverste toner og tilpas luftighed så har resten af ens Hi-Fi anlæg eller den demonstrerede kæde hos forhandleren kvaliteter der kompenserer tilstrækkeligt for at HMA-8300 vil kunne gengive fremover med alle dens positive egenskaber og uden noget distraktionsmoment kommentarer til målingerne på kurve I er vist tonekontrollernes reguleringsområde sammen med high og low filtrets karakteristik her adskiller Hitachi HCA-8300 sig ikke fra gennemsnittet den er helt igennem traditionel ønskværdigt havde det været om high filtret i stedet for I 0 kHz havde skåret af omkring 40 kHz med 12 dB/okt dermed havde der været en god mulighed for at skåne et udgangstrin for evt TIM fremkaldende ultrasoniske signaler I neutral stilling er forstærkerens frekvensgang ret til 200 kHz -3 dB volumenkontrollen er her af den todelte type så der reguleres både før og efter tonekontrolforstærkertrinet herved opnås optimale forvrængnings- og støjspecifikationer potentiometeret er forsynet med faste dB-spring der viste sig meget nøjagtige og der måltes en kanalforskel på mindre end 0,2 dB på kurve 2 har vi vist loudness-funktionens frekvenskorrektion den må siges at være noget nær ideel nytten af den forstærkes yderligere af tre faste attenuatorer der kan mute signalet henholdsvis S 10 og 2 0 dB de arbejder i serie så alle niveauer fra S-35 dB med S dB spring er mulige loudness-funktionen kan dermed virkelig præcist tilpasses forskellige højttaleres virkningsgrad I kurve 3 er vist differenstoneforvrængningen for phono-indgangen ved tre niveauer sammen med afvigelsen fra korrekt RIAA Hitachi placerer sig i denne henseende i den øverste del af middelklassen der er to phono-indgange phono 2 med fast 2 mV følsomhed på phono 1 derimod kan følsomheden varieres fra 2-6 mV det får indflydelse på forvrængningen som det ses på kurve 4 bemærk frekvensskala 200 Hz-200 kHz her er desuden vist individuelle kurver for højre og venstre kanal der afslører en lille forskel vil man betale med et lidt dårligere signal/støjforhold er der forbedringer at hente med hensyn til forvrængning ved at benytte 6 mV stillingen også med lav output pick-up's I linieforstærkeren viste forvrængningen sig hovedsageligt at være af 2 orden ved I V ud indgangskapaciteten på phono I og 2 blev målt til 40-50 pF., Hi-Fi modeller: Hitachi HMA-8300, Hitachi HCA-8300")
Side 25
/thumbs/028_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 26, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Hitachi HMA-8300 effektforstærkerdelen er blevet målt efter samme procedure som tidligere anvendt i denne testrække kurve 5 viser frekvensgangen fra 2 Hz-200 kHz målt med forskellig belastning og en effekt på I W HMA-8300 er forsynet med individuelle volumenkontroller for højre og venstre kanal og en lille linieforstærker før selve effekttrinet heri er indbygget et low filter der ved indkobling begrænser frekvensområdet nedadtil med 12 dB/okt fra 20 Hz I neutral stilling er frekvensgangen ret fra under 2 Hz til 200 kHz variationerne i frekvensgangen ved belastning med 8 ohm li I μF er lidt større end sædvanlig og antyder problemer når det gælder store effekter ved høje frekvenser forstærkerens evne til at gengive en I 0 kHz firkant I dB under fuld udstyring er sammen med klipning af 10 kHz sinus ved I dB overstyring vist på tre oscilloscopfotos firkanten klares med et lille overshoot på den positive flanke ellers er firkantens flanker lige stejle og det giver samme slew rate for positive og negative pulser 27 V/μS ganske imponerende ved I dB over fuld udstyring anes sikringskredsløbenes indflydelse ved klipning af en sinus forstærkeren er specificeret som 2 x 200 W i 8 ohm med 2 x 400 W i spidser grundet den særlige Dynaharmonikobling teorien bag denne er tidligere beskrevet i high fidelity nr 3/ 78 der er altså tale om et traditionelt effekttrin på her ca I 00 W forsynet med en overbygning der skulle klare spidseffekter til 400 W for at belyse dette har vi prøvet at tilføre forstærkeren en toneburst med frekvensen 200 Hz og en varighed på I sek dette valg er foretaget med henblik på at komme så tæt på realistiske betingelser som muligt idet de største niveauer i musik ligger omkring 200 Hz det ses af oscilloscopbilledet at i de første ca I 0 mS er forstærkeren i stand til at klare et niveau på ca 300 W og et sekund senere ved slutningen klipper den ved 250 W d v s et forhold mellem spids og vedvarende effekt på ca 1,7 dB det er ikke helt op til specifikationerne der angiver forholdet 400/200 W svarende til 3 dB vores resultat er imidlertid i god overensstemmelse med hvad konstruktionsprincippet betinger f eks er de to strømforsyninger til middeleffektdelen og spidsdelen lige veldimensionerede der skulle således ikke være noget grundlag for en større forskel mellem musikeffekt og sinuseffekt desværre angiver Hitachi ikke nærmere deres målebetingelser hvad der kan vindes ved Dynaharmonikoblingen er at spidseffektforstærkeren ikke behøver at være dimensioneret til at levere fuld effekt over lang tid det giver lidt billigere transistorer og køleplader at der er sparet lidt her fik vi fuldt, Hi-Fi modeller: Hitachi HMA-8300, Hitachi HCA-8300")
Side 26
/thumbs/029_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 27, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: Fortsat fra side 16 stærkere samtidig med at en vis hang til roden eller resonant opførsel i det øvre basområde forsvandt eller rettere sagt dette ikke umiddelbart generende men på længere sigt måske øretrættende fænomen havde man ubevidst affundet sig med ved de indledende lyttevurderinger mens man nu samstemmende betakkede sig for denne tendens til at betone dybere instrumenter navnlig celli og tuba det eneste der var kritisk diskussion om ved lyden fra effektforstærkersektionen var spørgsmålet om den helt dybe bas den var efter flertallets smag lidt for fyldig som aflyttet over B&W DM7 Yamaha NS-1000 og Monitor Audio MA 3 der var disponible ved testen i et stort lokale der var ingen eentydig forskel i bassen hvad enten man kørte DC-koblet eller med kondensator kan stilles om bag på AU 717 men der var ingen tvivl om at tendensen i den dybe bund på AU 717 helt druknede i stueresonansen når man lyttede i mindre lokaler svarende til beboelsesrum og så kan det i bedste fald blive et plus i eet rum eller ved nogle højttalere som gør det uudholdeligt i andre kombinationer skal man opsummere de forskellige indtryk og bedømmelser må AU 717's reproduktionsegenskaber tale til lyttere som lægger vægt på en uanstrengt ikke distraherende formidling af musikkens indre stemme mens audiofiler hvis hjertesag er udpræget analytisk instrumentreproduktion monitoring individuelt bør tage stilling til forstærkerens noget uigennemsigtige gengivelse af dybere instrumenter diskofiler med hang til udprægede klangflademusikgenrer vil nok finde AU 717 for pæn eller tam for god ordens skyld skal det anføres at testeksemplaret af AU 717 ikke på noget tidspunkt var plaget af brum eller nævneværdigt sus effekten virkede tilstrækkelig til højttalere af høj og middel virkningsgrad mens det kneb lidt ved boxe der anbefales min 100 watts forstærkere apparatet bliver ikke nævneværdigt varmt på noget tidspunkt og tænder slukker helt lydefrit konklusion Sansui AU 717 er med sin totale frihed for de med begrebet transistorlyd associerede forvrængningsarter alt i alt den bedste forstærker fabrikanten har lanceret til dato uanset pris til lidt over 6000 kr må den på lydsiden være en af markedets favoritter i sin prisklasse med en forbedring af de kritisabelt udlagte tone og filterkontroller og kraftforstærkersektionens entydige overlegenhed i sammenhængen bliver der noget at se frem til når Sansui forhåbentlig inden alt for længe kommer med sit udspil indenfor separate forstærkere baseret på den nye teknologi import Quali-fi a/s Fortsat fra side 23 Derimod viser de runde hjørner på kurven målt med ohmsk belastning at forstærkerens båndbredde er lidt mindre end sædvanligt samtidig anes op og nedstreger på firkantens for og bagflanke det viser begyndende slew rate begrænsning den er for den positive flanke målt til 10 V/μS og for den negative til 7 V/μS hvilket er ret beskedent set i lyset af dagens standard på kurve 7 er afvigelsen fra korrekt RIAA vist den viser et svagt fald på 1 dB ved 20 Hz differenstonekurverne viser et traditionelt forløb dog er niveauet af det vandrette stykke under 5 kHz noget større end de bedre designs kan præstere der er målt ved 20 og 40 mV forstærkeren klippede da vi forsøgte med 60 mV utraditionelt for RIAA forstærkeren er at den er udstyret med omskifter for både kapacitet og modstand på indgangen og således øger tilpasningsmulighederne ved moving magnet pickups for kapacitetens vedkommende er der på forpladen skrevet 330 pF 100 pF og OFF hvilket dog ikke modsvarer de rent faktiske som vi har målt til ca 380 150 og 60 så mon ikke man har glemt de ca 60 pF der ligger i kablet fra indgangsbøsningen og til omskifteren konklusion JVC JA-S7 1 er en forholdsvis kraftig integreret forstærker med talrige betjeningsfaciliteter og førsteklasses finish og vil i første række henvende sig til musiklyttere der overvejende dyrker musikgenrer baseret på det underholdende element især dens mellemtonekvaliteter vil tiltale mange P 3 fans til andre musikgenrer ikke mindst instrumentalt klassisk er J Åo S7 1 generelt mindre anbefalelsesværdig grundet dens specielle klangmæssige tilbøjeligheder og til visse rollebesætninger for iørefaldende forvrængning i diskanten pris ca 3700 kr import Fota Fonex. Hitachi test fortsat fra side 26 lyst da vi forsøgte os med de standardiserede forvrængningsmålinger l dB under fuld udstyring svarende til 200 W og i to belastninger 8 ohm og 8 ohm li I μF i begge tilfælde slog sikringsrelæet fra da det 16 sek lange sweep nåede 40 kHz og forstærkeren gik op i røg problemet gentog sig ved et andet eksemplar hvorefter vi reducerede effekten til 100 W det samme som middeleffekttrinet er dimensioneret til og alle forvrængningsmålinger kunne nu gennemføres problemet skyldes åbenbart reducerede højfrekvense genskaber ved spidseffektdelen som man ikke har taget tilstrækkelig højde for ved dimensioneringen af sikkerhedskredsløbene vi har forelagt sagen for importøren der vil indhente nærmere oplysninger hos fabrikanten i samme åndedrag bør nævnes at det ved praktisk brug ikke har været muligt at provokere forstærkeren til unoder af denne art og at den ved alle frekvenser op til 20 kHz klarer alle vore tests forvrængningskurverne 6 7 og 8 viser overvejende tredieordens forvrængning kurve 7 med 8 ohm li 1 μF som belastning viser at umiddelbart over 20 kHz kommer forstærkeren i svære vanskeligheder og sikringsrelæet kobler fra og her ved 100 W effekt uden røg konklusion Hitachi HCA/HMA-8300 er et meget neutralt reproducerende forstærkersæt med masser af hestekræfter til ineffektive højttalere og med øvrige kvaliteter som vil appelere til nok så puristisk indstillede audiofiler eneste forbehold gælder liebhavere til højttalere med udpræget kraftig diskantreproduktion forstærkersættet må også være et egnet emne for flere professionelle gøremål KRIS og Poul Ladegaard, Hi-Fi modeller: Hitachi HMA-8300, Hitachi HCA-8300, Sansui AU-717, JVC JA-S71")
Side 27
/thumbs/030_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 28, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Marantz 1090")
Side 28
/thumbs/031_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 29, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Marantz 1090")
Side 29
/thumbs/032_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 30, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Luxman 5L15")
Side 30
/thumbs/033_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 31, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Luxman 5L15")
Side 31
/thumbs/034_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 32, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Luxman 5L15, Sennheiser HD 424 X")
Side 32
/thumbs/035_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 33, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Sony SS-G1, Sony STR-V3L, Sony TC-K2A, Sony PS-T1")
Side 33
/thumbs/036_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 34, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Fisher CA-2310")
Side 34
/thumbs/037_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 35, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Fisher CA-2310")
Side 35
/thumbs/038_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 36, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Fisher CA-2310, Marantz 1090")
Side 36
/thumbs/039_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 37, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller:")
Side 37
/thumbs/040_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 38, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electrocompaniet The 2 Channel Audio Amplifier, Electrocompaniet The 2 Channel Audio Preamplifier")
Side 38
/thumbs/041_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 39, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electrocompaniet The 2 Channel Audio Amplifier, Electrocompaniet The 2 Channel Audio Preamplifier")
Side 39
/thumbs/042_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 40, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electrocompaniet The 2 Channel Audio Amplifier, Electrocompaniet The 2 Channel Audio Preamplifier")
Side 40
/thumbs/043_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 41, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Philips N2533, Philips N2541, Philips N2543")
Side 41
/thumbs/044_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 42, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Naim NAC 32, Naim NAP 160")
Side 42
/thumbs/045_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 43, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Naim NAC 32, Naim NAP 160")
Side 43
/thumbs/046_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 44, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Naim NAC 32, Naim NAP 160")
Side 44
/thumbs/047_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 45, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: B&O Beogram 2400")
Side 45
/thumbs/048_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 46, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Sugden A48 Series 2")
Side 46
/thumbs/049_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 47, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Sugden A48 Series 2")
Side 47
/thumbs/050_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 48, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electro Research A 75V1")
Side 48
/thumbs/051_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 49, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electro Research A 75V1")
Side 49
/thumbs/052_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 50, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Electro Research A 75V1")
Side 50
/thumbs/053_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 51, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Luxor 5082R")
Side 51
/thumbs/054_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 52, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Kenwood L-07CII, Kenwood L-07MII, Kenwood L-05M")
Side 52
/thumbs/055_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 53, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Kenwood L-07CII, Kenwood L-07MII, Kenwood L-05M")
Side 53
/thumbs/056_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 54, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Kenwood L-07CII, Kenwood L-07MII, Kenwood L-05M")
Side 54
/thumbs/057_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 55, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Kenwood L-07CII, Kenwood L-07MII, Kenwood L-05M")
Side 55
/thumbs/058_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 56, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mark Levinson ML-1")
Side 56
/thumbs/059_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 57, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mark Levinson ML-1")
Side 57
/thumbs/060_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 58, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mark Levinson ML-1")
Side 58
/thumbs/061_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 59, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Pioneer KP-5000, Pioneer AD-305, Pioneer TS-167")
Side 59
/thumbs/062_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 60, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mitsubishi DA-P15, Mitsubishi DA-10DC, Mitsubishi DA-M15")
Side 60
/thumbs/063_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 61, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mitsubishi DA-P15, Mitsubishi DA-10DC, Mitsubishi DA-M15")
Side 61
/thumbs/064_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 62, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mitsubishi DA-P15, Mitsubishi DA-10DC, Mitsubishi DA-M15")
Side 62
/thumbs/065_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 63, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: Mitsubishi DA-P15, Mitsubishi DA-10DC, Mitsubishi DA-M15")
Side 63
/thumbs/066_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 64, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: SAE 2900, SAE 2200, SAE 2400L")
Side 64
/thumbs/067_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 65, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: SAE 2900, SAE 2200, SAE 2400L")
Side 65
/thumbs/068_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 66, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: SAE 2900, SAE 2200, SAE 2400L")
Side 66
/thumbs/069_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 67, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: SAE 2900, SAE 2200, SAE 2400L")
Side 67
/thumbs/070_forstaerkere_(hi-fi_test-79).jpg "Hi-Fi magasin: Hi-Fi Test, udgivelse: 79, side: 68, kategori: Forstærkere, tags/søgeord: , Hi-Fi modeller: SAE 2900, SAE 2200, SAE 2400L")
Side 68