◄ Tilbage

07-11-2014 (main anlæg)

 

SAE/NAD & Dali

Billede 1 - Modeller der ses på billedet:

Dali S1.5, Dali Rubicon 8, NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A, SAE P500

Bemærk diode watt-meterne på SAE forstærkerne, det er et herligt lysshow, at se på når man spiller. smiling-face-with-open-mouth_1f603.png

SAE/NAD & Dali

Billede 2 - Modeller der ses på billedet:

Dali S1.5, Dali Rubicon 8, NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A, SAE P500

SAE/NAD & Dali

Billede 3 - Modeller der ses på billedet:

Dali S1.5, Dali Rubicon 8, NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A, SAE P500

SAE/NAD & Dali

Billede 4 - Modeller der ses på billedet:

Musical Fidelity V-Link 192, Medion Erazer MD99085, Sony Xperia Z2 Tablet, Dali S1.5, Dali Rubicon 8, NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A

Medion Erazer MD99085 (Bærbar computer), hvor musikken etc. kommer fra. Ved siden af til højre ser man en Sony Xperia Z2 Tablet, hvor jeg fjernstyre musikken fra, som en slags fjernbetjening for musik programmet Foober2000

SAE/NAD & Dali

Billede 5 - Modeller der ses på billedet:

Musical Fidelity V-Link 192 (D/D-konverter)

SAE/NAD & Dali

Billede 6 - Modeller der ses på billedet:

Dali Rubicon 8, Dali S1.5, Dali Rubicon 8 (fronthøjttaler) & Dali Suite S1.5 (subwoofer)

SAE/NAD & Dali

Billede 7 - Modeller der ses på billedet:

Harbinger Audio Vivre Duo, Dali Rubicon 8, Dali S1.5

Som det ses, er subwooferen en almindelig aktiv en, men jeg har modificeret den, således jeg ved hjælp af en vippeknap bestemmer om effekten skal komme fra den interne forstærker, eller en ekstern der tilsluttes de tilføjede højttalerterminaler.

SAE/NAD & Dali

Billede 8 - Modeller der ses på billedet:

NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A, SAE P500

Således står det... Således ser det ud...

SAE/NAD & Dali

Billede 9 - Modeller der ses på billedet:

NAD M51 (D/A-konverter & forforstærker)

SAE/NAD & Dali

Billede 10 - Modeller der ses på billedet:

SAE 4000 (elektronisk delefilter)

Med front-coveret på.

SAE/NAD & Dali

Billede 11 - Modeller der ses på billedet:

SAE 4000

Nu med front-coveret taget af. Så man kan se hvordan jeg har indstillet frekvenserne.

SAE/NAD & Dali

Billede 12 - Modeller der ses på billedet:

SAE X-25A (Hypersonic Class A Effektforstærker)

Den er koblet til Dali Rubicon 8 fronthøjttalerne.

SAE/NAD & Dali

Billede 13 - Modeller der ses på billedet:

SAE P500 (Klasse A/B Effektforstærker)

Den er koblet til Dali Suite S1.5 subwooferne.

SAE/NAD & Dali

Billede 14 - Modeller der ses på billedet:

NAD M51, Harbinger Audio Creator, Harbinger Audio Vivre Duo, Harbinger Audio Alvar Airo FMS, Viablue NF-S2, Harbinger Audio Socket 8

Et smukt syn af de store kabler fra Harbinger Audio og ikke mindst den forvoksede 10kg tunge stikdåse. white-smiling-face_263a.png

SAE/NAD & Dali

Billede 15 - Modeller der ses på billedet:

NAD M51, SAE 4000, SAE X-25A, SAE P500, Harbinger Audio Creator, Harbinger Audio Vivre Duo, Harbinger Audio Alvar Airo FMS, Viablue NF-S2

Et bedre udsyn på dybde forholdene omkring de enkelte komponenter, og hvordan det er tilsluttet.

 

Beskrivelse

Det var på tide at fokusere på kun ét anlæg, i stedet for jeg førhen havde to i samme rum, samt også prøve noget nyt (Dali Rubicon 8 og NAD M51.). Derfor valgte jeg at rokere lidt rundt på værelset og placere, med et nyt computerbord, det overfor mit "main" anlæg. Således jeg nu har den ultimative lyd til både musik, spil og diverse.

Den anden grund til dette, var også fordi at uanset hvordan jeg vendte og drejede tingende, så spiller den sølv farvet effektforstærker (SAE X-25A) bare bedst af ALLE de forstærkere jeg efterhånden har haft igennem tiden. Den vinder bare hver gang. Den har bare en åbenhed og opløsning i mellemtonen, som jeg simpelthen ikke kan finde ved andre forstærkere. Diskanten er super behagelig og detaljeret. Dog er bassen lidt kedelig, Jeg er mere til den kontante/dynamiske bass, hvor den her, er en blød og lidt tilbagelænet bass.

Derfor også valget af at have den sorte effektforstærker (SAE P500) til at spille som sub-forstærker, da den bare har et enormt dynamik perspektiv i bassen. Tror til dels det skyldes dens enorme strømreserver den har. Den er et rent kraftværk. Skulle den også være med sine hele 48 stk. udgangstransistorer, samt kan levere effekt i alle impedanser uden at svede. Der står fx i manualen at den kan levere op til 10x sin effekt hvis nødvendigt. Hvilket må siges at være ret meget, når den i forvejen måler 2x 500W i 8 ohm, ren sinus (RMS) begge kanaler drevet.

SAE P500 (sort), er sat til Dali Suite S1.5 subwoofer, som ellers er en almindelig aktiv subwoofer. Men er modificeret (af mig selv), således der kan tilsluttes ekstern effektforstærker. Så jeg selv kan bestemme hvilken lyd der passer mig bedst, og ikke mindst den effekt jeg ønsker at putte i dem.

SAE X-25A (sølv), er sat til Dali Rubicon 8 fronthøjttalerne, hvor jeg som beskrevet før med super lækker lyd, får endnu mere af den slags fra den meget velroste Rubicon serie.

 

Lyden

Diskantmodulet som indeholder en softdiskant og en bånddiskant i Dali Rubicon 8, harmonere virkelig godt sammen. Der er ingen tvivl om at Dali har lagt rigtig mange udviklingstimer ind i det modul, mht. at få bånddiskanten til at tage over præcis der hvor det fungere bedst i forhold til softdiskanten. Lyden fra toppen er virkelig silkeblød og det lyder slet ikke metallisk. Alle lyde står totalt klart i lydbilledet, og man er slet ikke i tvivl om hvad man hører.

Mellemtonen er åben og klar, således stemmer, guitar etc. står virkelig klart. Man kan høre alle de små finesser der er i lyden i det område. Mellemtonen er perfekt balanceret i forhold til diskanten og bassen. Den er hverken for høj eller for lav. Enheden der bruges som mellemtone er den samme som der bruges til bassen. Der er bare gjort det at den spiller i et højere frekvensområde, og ruller af hvor bas-enhederne skal tage over.

Bassen er overraskende kraftig. Man kan ikke andet end blive imponeret over hvor meget Dali har formået at presse ud af et forholdsvis ”lille” kabinet. Bassen er meget stram, kontant og super ren. Selvom specs. Siger denne højttaler ikke går super dybt, så har Dali formået at gøre baslyden af den karakter at det faktisk ”lyder” som om den går meget dybt ned.

Alle enheder i højttaleren arbejde perfekt sammen, med enorm præcis timing, som gør at man føler alle instrumenter lydmæssigt rammer en på samme tid, hvilket gør at lyden virker super præcis og kontant i hele lydbilledet. Højttaleren har en kanon god spredningsvinkel, der betyder du her ikke behøver at vinkle højttalerne mod lytte position, men de lyder faktisk bedst når de bare er rettet lige frem.

Den eneste begrænsning disse højttalere har, er slaglængden på enhederne. Hvis man som mig høre meget elektronisk musik, og elsker ekstrem lydniveau så bassen virkelig kan mærkes i maven. Vil man opleve at alt over ca. 70 ægte watt i frekvensområdet 0-130hz ca. høre enhedernes begrænsning i form af at bassen bliver mudret og upræcises, fordi vandringen bare ikke er længere.

Det derfor jeg har parret disse højttalere med Dali´s S1.5 subwoofere, som med deres 15” der har en slaglængde på godt 1cm hver vej, sagtens kan levere enorme bastryk ved højt lydniveau. Baslyden i disse subwoofer er meget stram og præcis, de går meget dybt og har en enorm dyb tung og behaglig sub-lyd. Der er bare noget over en 15" subwoofer som mindre enheder uanset hvad, bare ikke kan levere når vi taler om selve den lyd man oplever.

Ved så at fjerne frekvenserne fra 125hz og ned, fra Rubicon og smækker dem over i S1.5 subwooferne, kan jeg derved spille virkelig højt, uden at ødelægge Rubicon højttalerne med deres begrænsede slaglængde.

Herved har jeg samlet et system, der harmonere rigtig godt sammen og lyder fantastisk rent, om det er lav lydstyrke, eller meget høj. Således at uanset hvad musik genre det er, lyder det præcis som det skal.

 

Opbygning & delefrekvens

De to effektforstærkere er adskilt frekvensmæssigt ved 125Hz. Som klares af et SAE 4000 elektronisk delefilter, der deler med 12db pr. oktav, ikke specielt stejlt, da jeg godt kan lide frekvenserne mellem sub og fronthøjttalerne blander sig mindst muligt (48db/oktav er ellers mit foretrækkende), således man undgår udfasninger etc. Derfor har jeg eksperimenteret en del og fundet at delefilteret indstilles ved 150Hz for fronthøjttalerne og 100Hz ved subben, således de rammer hinanden ved ca. 125Hz -3db. Derved har man en så ren teoretisk overgang som muligt.

Det elektroniske delefilter SAE 4000 er sat til NAD M51 D/A-konverter som også er en digital forforstærker, så jeg med fjernbetjening fra computerbordet overfor nemt kan regulere den ønskede volumen.

NAD M51 er fra XLR digital inputtet sat til en Musical Fidelity V-Link 192, som konvertere USB signalet fra computeren til digital lyd. Som musik program bruger jeg Foober2000, der med Wasabi plugin, gør den køre udenom alle Windows’s EQ og volumenreguleringer og kan derved køre fuld 24Bit/192Khz, således man opnår den totale uforstyrrede og rene lyd, helt frem til højttalerne. Alt musik er lagt ned fra CD’er med programmet Exact Audio Copy, så man er sikker på at få ”BitPerfect” musik ned på sin computer uden læsefejl i ukomprimeret wave format.

 

Hvordan jeg streamer musikken.

Jeg har lagt alle mine CD'er ned i wave filer, således jeg opnår en så god lyd som muligt. Da trance musik ikke rigtig udgives højere end CD kvalitet, så selvom jeg kunne streame 24bit/192Khz, så tillader min musik genre det ikke lige pt. Men det genere mig sådan set ikke, har altid været vant til 16bit 44.1Khz, så det "nøjes" jeg fint med. Bare det ikke er lavere, som fx MP3 etc.

Problematikken omkring at computeren "farver" lyden, er løst med at man kan køre udenom alle Windows/Mac EQ osv. ved at man har et USB lydkort, og fx Foober2000 der kan køre med WASABI plugin, som streamer musik-fil-bit’en direkte til USB stikket. Og derved fungere computeren som en mindst lige så god digital kilde som fx en streamer til anlægget til 200.000kr, da digital ER digital.

Faktum er også, at om man vil det eller ej, så læser en cd-afspiller UANSET pris altid bit-fejl, som betyder den er udstyret med software for at korrigere for dette. Men ved at en computer læser filer, er derfor "BitPerfect" og der vil ALDRIG være læsefejl.

Så kan man selvfølgelig begynde at snakke om hvad der går tabt når man ligger cd-en ned på computeren som jo ikke kan undgås at være fra et CD drev. Derfor bruger jeg programmet Exact Audio Copy, som med flere indstillinger, hvis man sætter sig ind i det, faktisk kan gøre det utrolig godt, da den bit-aflæser hver eneste bit, som er sendt ud fra audioindustrien, således den kan udfylde de manglende bit-aflæsningsfejl.

Alt det kan man læse mere om på Exact Audio Copy’s hjemmeside.

Men ingen tvivl om det bedste altid vil være at få filen direkte fra pladestudiets mixer. Og sådan kan man jo blive ved og ved.

Jeg vil mene denne løsning er holdbar nok hvis man går meget op i at sin musik er i orden, med de midler og muligheder man nu engang har.

Og så kan vi jo snakke om hvorvidt vi reelt kan høre forskel på de forskellige metoder. Men det jo en helt anden snak og en hel religion i sig selv. Da vi alle har forskellige oplevelser/opfattelser.

 

Mere uddybende beskrive af signalvejen.

Vi starter fra USB stikket i computeren, hvor der er sat et 1 meter Viablue KR-2 A/B USB-kabel til, hen til en Musical Fidelity V-Link 192, som er en digital til digital konverter, der tager USB og omformer det til XLR eller Coaxial digital signal. Og derfra pga. af afstanden har jeg valgt at bruge et XLR digital kabel, som er på 7 meter, så jeg sikker på at afstanden ikke er et problem for overførelse, da XLR digital fra den professionelle verden, er bygget til afstande over 100 meter. Kablet er et Viablue NF-S2 (XLR), som er sat i NAD M51 D/A-konverteren. Derved har jeg holdt en så ren og problemfri digital linie-overførelse af musikken, frem til D/A-konverteren hvor alt det sjove jo sker.

NAD M51’ern, er valgt dels pga. jeg jo ikke er rig, og den holder et fornuftigt pris-leje som D/A-konverter efter min pung, og jo gør det ganske godt hvis vi kigger på test etc.

Den er hovedsageligt valgt pga. den meget roste og som NAD påstår ”verdens bedste digitale volumen kontrol” til prisen. Og jeg vil da give dem ret. Den går helt op til mine forventninger af at være en digital forforstærker. Således sparer jeg et led væk, som fx hvis jeg havde en D/A-konverter OG forforstærker, da man for hvert analogt led i sit system, uanset pris, vil der altid gå en smule lydkvalitet tabt.

Det jo kun et plus, at NAD M51 er super neutral i lyden, nogen vil måske sige den er kedelig og uden smag. Men jeg kan faktisk godt lide lyden ikke farves for meget, da jeg har mine SAE forstærkere til det, som lyder super godt.

Fra NAD M51’ern, køres der analogt fra Phono stik (ville helt klat helst køre XLR, men det er bare ikke lige muligt), kablet er et Harbinger Audio Alvar Airo FMS på 1 meter. Som er forbundet til et analog delefilter (SAE 4000) der deler (efter mine præferencer og test lyt) frekvensen mellem top og bund ved 125Hz. Som er velegnet til musik. Ved film ville man typisk dele længere nede fx ved 80Hz. Så der er mening med galskaben. Fordi alt det sjove punch etc, ligger mellem 100-120Hz i elektronisk musik, har jeg erfaret. Så det vil jeg gerne have mine store subwoofere til at tage sig af.

Fra delefilteret er der igen brugt Harbinger Audio Alvar Airo FMS (RCA/Phone) på 1 meter ud til hver af de respektive SAE forstærkere. Dog er der til sub-forstærkeren sat et stereo til mono konverter på (Monacor SMC-1). Således subwooferne hver især spiller præcis de samme frekvenser, og man opnår et betydeligt højere hørebart lydniveau, da udfasningerne mellem hinanden mindskes, som så er det man kan høre i praksis. Kablerne fra Monacor konverteren går til SAE P500 (2x 500W 8 ohm klasse A/B) der med kablerne Harbinger Audio Vivre Duo på 2.5 meter er sat til hver Dali Suite S1.5 subwoofer.

Med top-forstærkeren, køres der direkte stereo over i SAE X-25A (2x 250W 8 ohm klasse A), og igen via Harbinger Audio Vivre Duo højttalerkablerne hen til hver Dali Rubicon 8 højttalerne.

 

Det at indstille lyden med EQ

Hvert rum har det der hedder egenresonans, som betyder der nogen steder i frekvensområdet er et utroligt højt boost, som ødelægger resten af lydbilledet. Derved kommer udtrykket ”ikke alla højttalere passer til rummet” fra. Men hvis man udligner forskellene ved hjælp af EQ således den målte frekvensgang bliver mere lineær, opnår man faktisk tilpasning af sine højttalere til rummet.

Da jeg fik mine Dali Rubicon 8 hjem, var der ekstrem meget dybbass, som jeg tænkte, hvad F*** sker der her. Derved satte jeg mig lidt ind i tingende og fandt frem til, at mit rum havde en stående ”bølge” ved 40Hz og 100Hz. Som rummet boostede med hele +10db, som er ret voldsomt, og bestemt ødelagde lydbilledet, og bassen var over alt og ikke til at kontrollere, den var upræcis og rumlende.

Efter jeg via Foober2000 installerede et EQ plugin, fandt jeg frem til, ved at køre en sinus tone der gik fra 0-150Hz, de steder hvor bassen var alt for høj, og fik den justeret ned de steder, således jeg nu opnår en mere lineær frekvensgang i bassen, og den blev derefter super præcis og stram, at høre på.

Kan godt være folk nævner ”uuuh ha, EQ, det jo skidt”. Dertil kan jeg svare: NEJ – det afhænger af formålet. Desuden forgår EQ’en her digitalt, og derved ikke lyd-tap i den forstand. Men gunvundet rigtig meget lydkvalitet i det lys af ”mere korrekt lydbillede”.

Det sat også fokus på at en højttaler i producentens lytterum, kan være nok så præcis i linær frekvensgang. Men når man så kommer hjem i sit rum, så er ALT fucket op. Derved har man ALDRIG helt den korrekte lyd, uanset hvor dyrt systemet er. Med mindre man tillader sig selv at sætte sig ind i akustikken såsom, plader på væggen, formindske romklang (echo) og EQ med mindskning af rummets egenresonans.

Så kan man faktisk med et anlæg til 5000kr, slå et til 10 milliarder, hvis det på 5000kr, er kalibreret efter rummet, og det til 10 milliarder, bare er smidt ind i rummet som det typisk er i de fleste hjem. BUM End of Discussion … Hehe lidt skarpt sat op, men pointen af det, er faktisk ikke helt gal.

 

Teknisk info om systemet

Forstærkere:

EFFEKTFORSTÆRKER: SAE X-25A

• Forstærkertype: Klasse A

• Udgangseffekt i RMS Watt: 2x 250/375 Watt i 8/4 Ohm

• Frekvensrespons: 20Hz - 20KHz +0dB / -0.5dB

• Input følsomhed: 2.21V

• Max forvræning: 0.02%

• Signal/Støj: 90dB (1W)

• Dæmpningsfaktor: 20Hz - 20KHz >60

• Vægt: 21.3kg.

 

EFFEKTFORSTÆRKER: SAE P500

• Forstærkertype: Klasse A/B

• Udgangseffekt i RMS Watt: 2x 500/750/1000 Watt i 8/4/2 Ohm, eller i brokobling: 1x 1000/1500/2000 Watt i 8/4/2 Ohm

• Frekvensrespons: 20Hz - 20KHz +0dB / -0.5dB

• Input følsomhed: 2.5V

• Max forvræning: 0.025%

• Signal/Støj: 100dB

• Dæmpningsfaktor: 200@50Hz

• Vægt: 30.4kg.

 

Højttalere:

FRONTHØJTTALERE: Dali Rubicon 8 (2 stk.)

• 29mm Soft-dome & 17x45mm bånd diskantmodul, 6,5" mellemtone i reflexkammer, 2x 6,5" basenheder i reflexkammer

• Højttaler princip: 2½ + ½ + ½ - vejs

• Frekvens opdelinger: 500Hz (bas) 800Hz (mellemtone) 2.5KHz (soft-dome diskant) 14KHz (båndiskant)

• Max SPL: 112dB

• Frekvensrespons: 38Hz - 34kHz -3dB

• Følsomhed: 90,5dB (1W/1m)

• Højttalerens impedans: 4 Ohm

• Dimensioner: 110cm høj x 22cm bred x 44,5cm dyb

• Vægt: 27,5kg.

 

SUBWOOFERE: Dali S1.5 (2 stk.)

Er blevet modificeret til at kunne køre passiv drift også

• 15" long-throw basenhed i trykkammer

• Max SPL: 119dB

• Frekvensrespons: 23Hz - 140Hz +/-3dB

• Forstærker: Klasse A/B 300W RMS / 600W PEAK

• Enhedens impedans: 2 Ohm

• Vægt: 40kg.

 

- Alle højttalerne er afkoblet fra gulvet med Holfi Feet gummiplader.

 

Media kilde:

BÆRBAR COMPUTER: Medion Erazer MD99085

• 2.4GHz i7-3630QM processor

• 16GB DDR3 1333MHz ram (opgraderet fra 8GB)

• 2x 250GB Samsung 840 EVO SATA-600 SSD, køres i RAID 0 som giver ét meget hurtigt drev på 500GB (opgraderet fra én 750GB harddisk)

• Intel HD Graphics 4000 & NVIDIA GeForce GTX 670MX 1.5GB GDDR5 ram, DirectX 11 grafikkort

• 17.3" LED-skærm med en opløsningen på: 1920x1080 pixels

• Bluetooth 4.0, 1Gbit/s (Killer E2000-Controller) LAN-kort, 802.11n WiFi, WiDi-trådløs display, Webcam

• 3xUSB-3.0, 2xUSB-2.0, HDMI, VGA, E-SATA, SD-CARD reader, Bluray & brænder drev

• 7.1 lydkort (Dolby Home Theather V4-certificeret), bærbaren har indbygget subwoofer og stereo højttaler

• 3.8kg

 

Delefilter:

ELEKTRONISK DELEFILTER: SAE 4000

• 1x High-output

• 1x Low-output

• Frekvensrespons: 20Hz - 20KHz +/-0.25dB

• Max forvræning: 0.02%

• Signal/Støj: 95dB

• Vægt: 5kg.

 

Konvertere:

D/A-Konverter & forforstærker: NAD M51

• 35-bit/844 kHz (Opsampling)

• Output (Analog): 2x Phono RCA, 2x Balanceret XLR

• Input (Digital): 1x USB 2.0 Type B, 2x HDMI (Stereo), 1x XLR (AES/EBU), 1x Coaxial, 1x Optisk

• Signal/Støj: 125dB

• Vægt: 6kg.

 

D/D-Konverter USB til XLR: Musical Fidelity V-Link 192

• 24 Bit 192kHz USB stream (maximum)

• Output: 1x Coaxial SPDIF galvanically isolated, 1x XLR AES/EBU Balanced Digital, galvanically isolated

• Input: 1x USB 2.0 Type B

• Vægt: 0.35kg.

 

STEREO TIL MONO KONVERTER: Monacor SMC-1

• 1x Stereo ind

• 2x mono ud

 

Hi-Fi Møbel:

HIFI-RACK: Sanus Systems Four Shelf

• Hylder: 4 stk.

• Specielle fordele: Kan skilles helt fra hinanden.

• Bæreevne: 50kg pr. hylde.

 

Kabler:

STRØM KABLER: Harbinger Audio Creator (5 stk.)

• Ledere: OFHC kobber

• Afskærmning: Teflonskum, PTFE & FFP system

• Diameter: 40mm

 

STIKDÅSE: Harbinger Audio Socket 8

• 8 stk. schuko udtag

• Indbygget støjfilter med DC fælde

• On/Off knap

• 10A sikring

 

HØJTTALER KABLER: Harbinger Audio Vivre Duo (2 sæt)

• Ledere: OFHC kobber

• Afskærmning: Teflonskum, Keramik, Alufolie & FEP rør-system

• Diameter: 40mm

 

ANALOG SIGNAL KABLER [RCA]: Harbinger Audio Alvar Airo FMS (3 sæt)

• Ledere: OCC kobber

• Afskærmning: Teflonskum, PTFE & FFP system

• Diameter: 20mm

 

DIGITAL EBU/AES SIGNAL KABEL [XLR]: Viablue NF-S2 (1 kabel)

• Ledere: OCC kobber

• Impedance: 110 Ohm

• Afskærmning: Teflonskum, sølv-flet & Alufolie.

• Diameter: 9mm

 

DIGITAL USB KABEL: Viablue KR-2 A/B (1 kabel)

• Ledere: Sølv

• Afskærmning: ViaBlue™ Triple Shield.

• Diameter: 6mm