Mindre renovering af SAE A1001

SAE A1001 skulle have en god omgang recap som simpelthen er nødvendigt når de når en sådan alder. Denne er fra 1979 og det meste af elektrolytvæsken er/kan være fordampet i elektrolytkondensatorerne. Der var dog en smule problemer med at finde nye lytter til forsyningen da de originale har en speciel størrelse. Men dette problem fik jeg løst med nyt pladearbejde som ses længere nede.

Video 1

Se forstærkeren i action.

Billede 1

Denne Amerikanske SAE A1001 blev købt fra England som originalt blev solgt der som Export model. Ikke at det gør nogen forskel da alle A1001 er produceret med Export transformator, men dette er bare dens historie.

Billede 2

Som man ser er den ikke ret pæn indvendig mere, den er fyldt med støv og kabelføringen er ikke lavet særlig pænt. Dette er ikke sådan SAE gør det fra fabrikken. Så der har været pillet i den under sin levetid. Men det får vi gjort noget ved.

Billede 3

Den er nu næsten skilt ad så det nemmere at få den renset og recappet (skiftet alle elektrolytterne), nu der kun selve strømforsyningen tilbage og relæ-printet.

Billede 4

Nu den klar til at blive renset, der mangler bare lige at få afmonteret de sidste stik og ledninger, så den er nemmere at arbejde med.

Billede 5

Nu den pæn og renset, den er nu klar til at få monteret delene igen efterhånden som jeg får samlet forstærkeren.

Billede 6

Her ser vi bagsiden af fronten af forstærkeren. Den trænger til at blive renset grundigt. Læg mærke den tænd/sluk knappen. Det er af den kraftige type som findes på industri værktøj/maskiner, dette er et tegn på SAE under hele linjen har gjort forstærkeren kan håndtere kraftige strømme under hårde arbejdsbetingelser. Ovenover ser vi bagsiden af wattmeteret.

Billede 7

Fronten ses her i sine enkelte dele. Man må sige det er en god solid front.

Billede 8

Nu er alle dele renset og klar til at få en recap. - Det der er så skønt ved SAE’s opbygning af deres forstærkere, er at de er modul-bygget. Det betyder det er nemt at gå til når man skal reparere forstærkere. Der er altså tænkt grundigt i at forstærkeren skal kunne serviceres uden besvær i fremtiden da de har konstrueret den.

Billede 9

Her er alle de små lytter (elektrolytkondensatorer) der er bestilt hjem til den som er Panasonic fra deres FR-serie der har markedets laveste ESR som er vigtig til audiobrug, idet det får strammet gevaldigt op i bassen for de lytter som sidder i signalvejen.

Billede 10

Dette er så de store lytter der skal monteres i strømforsyningen i stedet for de 8 små der er standard. Dette er KEMET fra deres High-Grade serie (70/71) med igen meget lav ESR. Jeg har haft prøvet flere lytter af andre mærker og konfigurationer i forsyningen. Men KEMET gør det bare rigtigt lydmæssigt i SAE. Stram/potent/solidt og dynamisk bass er lytte-indtrykket med disse.

Billede 11

Vi ligger ud med at få recappet relæ-printet. Der skal dog foruden skiftning af lytter, tilses et par andre ting. Det er højttalerrelæerne. Det ikke ALTID nødvendigt at skifte dem helt ud til nye. Hvis de kan serviceres (låget kan afmonteres), så tilser man kontaktfladerne for hvordan de ser ud. De skal hverken være oxideret eller alt for meget sod og eller være brændemærker på dem så er de helt fine og kan lige renses efter med isopropylalkoho på en vatpind. Men hvis det ikke er tilfældet, så kan kontaktfladerne blidt blive filet af, af meget blidt med meget finkornet sandpapir og renes efter med isopropylalkohol.

Billede 12

Og sådan ser relæ-printet ud på bagsiden. - Der er lidt brunt afmærkning efter en effektmodstand bliver meget varm. Det kan derfor være en god idé at få den skiftet til en højere effektværdi. Da jeg kender disse forstærker særdeles godt, ved jeg også at den effektmodstand som sidder på det sted er ikke den originale type. Men er blevet skiftet. Så det har nok været én af de service-tiltag der blev gjort sidst forstærkeren blev tilset.

Billede 13

Nu er lytterne skiftet, men også relæerne er skiftet da kontaktfladerne på de gamle relæer var alt for medtaget. Der kunne ikke files mere på det da der var brændt godt og grundigt på dem. Dette sker når/hvis forstærkeren har haft et kraftigt output mens relæet har slået til og fra. Dette skaber store gnister og afbrændinger/smeltning på kontaktfladerne som ikke kan repareres på. Så der skal altså nye relæer i. Jeg havde dog nye originale relæer liggende af samme type og mærke. Så de er sat i. Ligeledes er effektmodstanden til venstre for relæerne skiftet, da den bliver meget varm og kan ende med at afbryde sig selv over tid, som netop også er det der er sket før siden den har fået skiftet modstanden før. I samme ombæring blev effektmodstanden (den grå) også skiftet for en sikkerheds skyld.

Billede 14

Her har vi watt-meteret som det ser ud før vi startede.

Billede 15

Og ligeledes bagsiden af watt-meteret her.

Billede 16

Det er ikke til at se, men under diode-printet som er hævert over chip-printet, er der placeret seks lytter som netop er blevet skiftet.

Billede 17

Der er ligeledes på bagsiden fjernet ledninger og i stedet isat stik, således man nemt kan afmontere ledningerne ved fremtidig reparationer etc.

Billede 18

Her har vi forsiden af Kanal B (højre) indgangs-printet (Gain-Board) før vi går i gang med recap.

Billede 19

Lytterne; C102, C103, C107 og C108 er lytter der er placeret i serie med signalvejen. De er derfor vigtige og har indflydelse på den lyd man oplever. De er sat således at de danner et High-Pass filer med en modstand, så den går ned til ca. 2Hz og går derfor ikke ned til DC og er derfor heller ikke en DC-koblet forstærker. Dette behøver ikke at være et minus. Mange ser DC-Koblede forstærker som de bedste. Men jeg har erfaringer med at DC-koblede forstærkere bestemt ikke lyder bedre end dem der har lytter i signalvejen. Det hele lander ned til hvor godt forstærkeren som helhed er skruet sammen der afgøre hvor god en lyd den har og ikke hvorvidt den er DC-koblet.

Den lyt der sidder tilbage (C103) er sammen med de øvre tre omtalte en N.P. lyt. Det står for; Non-Polar og betyder det er en BiPolar lyt. Den har derfor ingen plus/minus og kan vende begge veje i printet. Det er de absolut bedste typer lytter at placere i signalvejen når det skal være. Da de spærre for DC i indgangen behøver de ikke være høj Volt rated og disse er derfor kun 6.3V lytter og det betyder man kan have højere kapacitet (47uF i dette tilfælde).

De to sidste (C115 og C116) som ses allerede er skiftet, sidder i strømbegrænser kredsløbet og er derfor ikke vigtige for hvilken type lyt der sidder her, samt den sidste store på C104 (som var liggende) er en afkoblingslyt for hele kredsen og er heller ikke vigtig for typen af lytten.

Billede 20

Vi ser der af afmærket på printet for plus/minus for C102, C103, C107 og C108 selvom lytterne der sad der før var BiPolar og ikke var ensrettede. Grunden til dette er at SAE i de første modeller havde almindelige lytter på 100uF de steder og grunden til der så ”kun” er isat 47uF nu er at de BiPolar på 100uF på det tidspunkt i 1979 simpelthen var for fysisk store til at være der. Men man har så vurderet at 47uF også sagtens kan gå da BiPolar typerne klart er en bedre lyt til audio-brug.

Billede 21

Nu ville man jo nok normalt bestille en BiPolar lyt til udskiftning. Men jeg har søgt lidt på det og jeg fandt ikke noget BiPolar lytter med lige så lav ESR værdi som de her Panasonic FR typer og heller ikke selvom jeg forbinder to almindelige FR lytter i serie som danner en BiPolar lyt. Så derfor ser vi her hvordan jeg har gjort trin for trin med to lytter i serie til udskiftning.

Billede 22

Her ser vi så det første par lytter isat. Det er så her at det er lige gyldigt hvilken vej de vender da de er ligeglade med plus/minus i denne konfiguration da de danner en BiPolar lyt tilsammen. Så det hele kommer ned til hvad man synes ser bedst ud omkring hvilken vej de vender, hvis man skulle gå op i det.

Billede 23

Lytter udskiftet og intet andet. Som udgangspunkt er SAE forstærkerne overdimensioneret, således de enkelte komponenter ikke belastes for meget og det er derfor ikke nødvendigt at skifte eventuelle effektmodstande selvom det ser lidt mørkt ud omkring dem. De skal nok holde de næste 20-30 år igen såfremt forstærkeren selvfølgelig behandles forsvarligt.

Billede 24

Her har vi forsiden af Kanal A (venstre) indgangs-printet (Gain-Board) før vi går i gang med recap.

Billede 25

Igen præcis samme udskiftning som blev fortaget på Kanal B printet her for kanal A printet.

Billede 26

Vi ser her forsiden af Kanal B (højre) for udgangs-printet (Output-Board), hvor alle TO3 transistorerne sidder i deres sokler således det er dejlig nemt at servicere modulet uden man behøver at skulle aflodde 24 effekttransistorer for at få køleprofilen af. Der er ikke meget at tilse ud over to afkoblingslytter som bliver skiftet. De er placeret for enden af køleprofilen, så det er ikke nødvendigt at afmontere køleprofilen hvis man bare skal skifte lytterne. Men da jeg også skifter til nyt kølepasta mellem profilmodulerne. Så er dette nødvendigt.

Billede 27

På bagsiden af kanal B er her der sker mest. Her ser vi alle afkoblingslytterne som fungere således at ledningerne der forsyner alle effekttransistorerne med direkte strøm fra lyttebanken, ikke danner en ”spole-effekt”. De er derfor vigtige at have og vigtige at få skiftet.

Billede 28

Lytter skiftet og intet andet fortaget, da alt andet så fint ud.

Billede 29

Lytter skiftet og så ser man to effektmodstande (emittermodstande) som ikke er de originale (de to tynde nederst til højre på printet) Jeg har svært ved at tro at de er 5W typer. Så det var vidst lige hvad man havde på lager da servicen blev fortaget på denne forstærker. Dette syn kan jeg ikke lide at man sætter typer i af mindre værdi selvom det nok skal holde alligevel. Så er der en grund til SAE har vurderet at der skal sidde 5W typer. De bliver skiftet lidt senere da jeg på det tidspunkt afventede dem fra posten.

Læg også mærke til at den ene lyt ved siden af lidt til venstre er langt ned. Dette var nødvendigt da den sidder alt for tæt på transformatoren til at toppen af lytten som er kortsluttet til lyttens minus kan skabe forbindelse til transformatoren stel og lave ulykker. Så den er lagt ned så afstanden er stor nok til ikke at lave ballade.

Billede 30

Nu det så bare samme proces for Kanal A (venstre) for udgangs-printet (Output-Board) med recap.

Jeg kan så allerede nu konstatere der også er repareret ved watt-meterens strømforsyningen. (Øverst til højre), da ensretter dioderne altid placeres på printets forside, men sidder nu på bagsiden. Så de har været skiftet.

Billede 31

Bagsiden af printet for kanal A hvor alle afkoblingslytterne er, samt den omtalte strømforsyning til watt-meteret nu oppe i venstre hjørne hvor ensretterdioderne er placeret. Det har selvfølgelig været nemmere at ilodde dem på bagsiden end på forsiden hvor det kan være svært lige at få dem i printet grundet den store køleprofilen henover. Men dette kan vi rette nu hvor køleprofilen er afmonteret.

Billede 32

Lytterne er skiftet samt der er gjort noget ved strømforsyningen til watt-meteret (øverst til højre). Der er sat nye ensretter dioder af bedre typer i samt lytten også er placeret på forsiden (dette havde SAE også haft gjort hvis ikke lytten var for stor fysisk). Man ser ligeledes nogen lodde-klatter. Jeg har sat lodde-stifter i, i stedet for at lodde ledningerne direkte i printet. Dette gør det lettere fremadrettet af skille forstærkeren ud uden hele tiden at finde loddekolben frem. Da stifterne er placeret på den sidde hvor printebanerne er, kan der ved stramme forbindelser risikere at man river hele printbanen af da det er det eneste der holder stiften på plads. Derfor er der lagt en lodde-klat på enden af stiften så den ikke kan rykkes ud fra printet. Normalt placeres disse på forsiden af printet så printbanen derved er loddeklatten og holder stiften tilbage. Men grundet køleprofilen kan de ikke være på forsiden.

Billede 33

Lytter skiftet her på bagsiden af printet også og alt ser nu godt ud ved watt-meterens strømforsyning også.

Billede 34

Nu skal opmærksomheden rettes til det mindre sjove arbejde. En rigtig fedtet og beskidt proces med nyt kølepasta over hele linjen på de to køleprofiler for hver kanal.

Billede 35

Man ser hver hvordan køleprofilen er opbygget som moduler. Der skal nyt kølepasta på her da der efter små 30-40 års brug alt efter hvor varm forstærkerne har været igennem sit liv vil få den gamle pasta til at tørre ud og blive tør og det leder ikke ligefrem varmen særlig godt. Det skal derfor være frisk og fugtigt.

Billede 36

Kølepastaen er skiftet til en meget bedre type der udvider sig under varme og presser derved luftboblerne ud/væk som giver en bedre varme overførelse.

Læg mærke til der ikke er påført nyt pasta på den anden side hvor transistoren sidder. I dag har vi silikone-insulatorer der er så gode til at aflede varmen at det er bedre at benytte for ikke at have alt det griseri på transistorerne når der evnt. skal skiftes transistor.

Billede 37

Lige et billede af ét af modulerne før kølepastaen blev skiftet for lige at rette opmærksomheden mod den diode der skal have lodde-stifter på så kølepladen nemt kan afmonteres uden der skal loddes. Denne diode sidder her fordi den er en del af BIAS kredsløbet. Den sørge for at BIAS ikke stikker helt af hvos udgangstrinnet bliver for varmt. Så dæmper den BIAS for så vidt muligt at holde temperaturen nede under det kretiske punkt.

Billede 38

Nu den afmonteret og klar til at få loddestifterne på.

Billede 39

Der bruges to forskellige farver af krympeflex således at anoden nemt kan kendes fra katoden. Der er lidt rød markering på den ene ledning hvor den blå krympeflex er sat på.

Billede 40

Her ser vi resultatet.

Billede 41

Den monteres da igen på køleprofilen.

Billede 42

Så er hele køleprofilen for udgangstrinnet samlet og klar igen. Den gamle kølepasta er tørret af ved driver-transistorerne fordi der kommer silikone-insulatorer på istedet her også mellem køleprofil og transistor.

Billede 43

Bagsiden af køleprofilen ned mod printet hvor termoafbryderne sidder (i midten nederst) som slukker forstærkeren ved 105 grader, den har også fået frisk kølepasta.

Billede 44

Sikker en fin køleprofil den nu er blevet. Nu den klar til at blive monteret på printet med alle TO3 udgangstransistorende. Denne proces er også fortaget for den anden køleprofil for den anden kanal. Men da processen er identisk er der ingen grund til at vise den også.

Billede 45

Da jeg har haft en del originale TO3 udgangstransistorer fra andre SAE forstærkere i alt 140 stk. kan jeg derved finde 48 stk. der ligger tættest på hinanden af hFE værdi meget nemt.

Billede 46

Der blev lavet et lille smart test-print hvor jeg nemt kunne sætte transistorerne i og skrive hFE værdien på et lille klistermærke og sætte det på transistorerne.

Billede 47

Så blev de 48 stk. fundet som lå tættest på hinanden i hFE værdi. Nu har vi altså en effektforstærker med matchede udgangstransistor. Derved undgår vi at én eller to tager hele læsset af arbejdsbyrden ved hårde arbejdsbetingelser der betyder de først ville brænde af. Nu bliver arbejdsbyrden ligeligt fordelt mellem alle udgangstransistorende. Det skal dog siges at dette ikke er nødvendigt for en klasse A/B konstruktion som dette er. Men jeg har gjort det fordi jeg kan og absolut ingen skade vil gøre, men kun forbedre forstærkeren yderligere.

Billede 48

Så er hele Kanal B (højre) udgangstrinnet samlet og klar til at blive sat i forstærkeren. Her ser vi også de silikone-insulatorer mellem TO3 transistorerne og køleprofilen som nævnt tidligere.

Billede 49

Og ligeledes fra en anden vinkel hvor vi også ser driver-transistorerne har fået silikone-insulatorer på også.

Billede 50

Samt den sidste vinkel der vender mod frontpladen af forstærkeren.

Billede 51

Nu kom posten med de bestilte 1ohms - 5W emittermodstande som skal udskifte de små tynde og meget tvivlsomme 5W typer som netop er isat, hvor man lige kan skimte at de er en del mere hvide end de andre på printet.

Billede 52

Her ser vi det samme gjort for Kanal A’s udgangstrin – samlet og klar til at komme i forstærkeren.

Billede 53

Billede 54

Billede 55

Da de nye lytter i forsyningen har skrueterminaler hvor disse ledninger skal kobles direkte på, er det derfor en god løsning at få loddet kabelsko på.

Billede 56

Kabelsko er loddet på med en indre diameter på 6mm, så de passer til M5 skruer der bruges i lytterne.

Billede 57

Nu er vi kommet igennem alle print der skulle have udskiftet lytterne (recap). Vi ser derfor alle de gamle lytter og komponenter her som er udskiftet.

Øverst til højre ser vi de gamle højttalerrelæer og de effektmodstande fra relæ-printet samt de fem lytter øverst og en enkelt filmkondensator. De seks små lytter under er fra watt-meteret. Dernæst ser vi den lange række afkoblingslytter fra udgangstrinendes bagside samt de to udskiftede emittermodstande og den ene lyt fra watt-meterens strømforsyning og de 4 lytter fra forsiden af udgangstrinnets print. Nederst har vi rækken fra input-printende. Til venstre er dem fra forsyningen.

Billede 58

Ja, vi må i gang med selv at konstruerer nye plader for lytterne i forsyning at stå på. Så det bliver gjort ordentligt og noget selv SAE ville have haft gjort hvis de lavede dette. Det altid vigtigt for mig at det arbejde der bliver gjort er 100% lige i skabet og bliver gjort ordentligt. Så derfor gøres der så meget ud af dette arbejde. Man kunne nemlig godt bare bore store huller i bundpladen af forstærkeren og montere lytterne. Men de her kapsler som skrues på for at holde lytterne er ret dybe og der kan være problemer med at få forstærkerens fødder til at nå bordet forstærkeren står på. Så derfor var det nødvendigt at få det monteret inde i forstærkeren i stedet.

Billede 59

Det færdige resultat med dets elementer, klar til montering.

Billede 60

I første omgang skal vi lige have styr på afstanden mellem forstærkerens andre dele så man kan få boret de fire huller i bundpladen til skruerne nøjagtige.

Billede 61

Afstanden er ligeligt fordelt med lige meget luft til alle sider og det ser pænt ud. Hullerne er nu klar til at blive boret de fire steder.

Billede 62

De fire huller er nu boret lige ved rillerne til M4 skruerne til at fastholde pladen hvorpå lytterne er monteret til bundpladen af forstærkerne her.

Billede 63

Nu vi klar til at få samlet forstærkeren.

Der er isat helt nye højttalerterminaler af samme type samt en ny (brugt) sikringsholder, da den gamle havde dårlig forbindelse til sikringen. Diameteren på den nye her var mindre end hullet var i forstærkeren, så der er derfor sat skiver ind for at holde den på plads. Det virker super godt og er solidt fastholdt.

Billede 64

Her ser vi så hvordan det ser ud fra bagsiden af forstærkeren med de nye terminaler og sikringsholder.

Billede 65

Relæ-printet er monteret sammen med stel-ledningerne.

Billede 66

Aluminiumspladen vi ser her der nu er monteret, holdte printpladen for lytterne i forsyningen før. Den forbinder også stel med kabinet og højttalerterminalerne samt de to diodebroer også sidder på denne plade. Så selvom den som sådan ikke har sin funktion mere med at holde lytterne, så gør den stadig et andet arbejde samt stabilisere kabinettet.

Billede 67

Nu vi klar til at få samlet den nye lyttebank til forsyningen med dets nye plader og lytter. Vi ser her bunden.

Billede 68

Og ligeledes toppen hvor stelpladen er monteret for forsyningens midter-punkt.

Billede 69

Nu er hele forsyningen på plads med trafo. Læg mærke til under lytterne er der boret et hul således alle ledningerne pænt kan føres under lytterne for bedre layout i forstærkeren.

Billede 70

Der skal dog lige laves en række nye kabler så lytterne kan forbindes til diodebroerne samt ledninger til at forsyne hvert input-print.

Billede 71

Nu har alle ledninger fået de respektive kabelsko på så de passer til deres forbindelser.

Billede 72

Og her ser vi dem monteret i forsyningen og hvor de føres hen.

Billede 73

Nu er udgangstrinende monteret og mangler kun frontpladen.

Billede 74

Så er forstærkeren samlet. Så her er et par billeder før top og sidepladerne monteres. Sikker dog et smukt syn det nu er blevet til.

Billede 75

Billede 76

Billede 77

Inden forstærkeren samles helt. Skal der lige måles på om alt nu også ser fint ud når signal føres igennem.

Her ser vi forstærkeren i tomgang (IDLE). – Ovenpå forstærkeren ser vi to multimeter, det sorte til venstre viser net-spændingen i huset som er på 233V og det orange til højre der viser forstærkerens forsyningsspænding på 112,7V ved de 233V.

Lige ved siden af forstærkeren til højre er et multimeter der viser indgangs-spændingen til indgangstrinnet i AC volt således man kan se hvor højt et signal der skal til før forstærkeren når sin grænse ved de respektive målinger for 8 og 4 ohm.

Øverst til højre er det sorte store multimeter, det viser forstærkerens udgangsspænding i AC så der kan regnes på hvor mange watt forstærkeren afgiver før klipning ved de respektive målinger. I midten har vi tone-generatoren hvor sinuskurven dannes samt nederst, det vigtigste redskab for at kunne se hvad der kommer ud af forstærkeren, nemlig oscilloskopet hvor kurven ses og hvornår den knækker samt HVIS nu forstærkeren skulle gå i selvsving. Det nemlig vigtig at kunne se, da man ikke kan høre det ud igennem højttalerne og når/hvis det sker. Så brænder forstærkeren simpelthen sig selv af. Så det vil vi meget gerne undgå at den gør under testen.

Billede 78

Der testes her i 8 ohm begge kanaler drevet samtidig.

Forstærkerne går her ud med 68V RMS med en belastning på 8 ohm ved 1 kHz. Det giver en udgangseffekt på 578W ved 1% forvrængning. Det må siges at være en del over de lovet 500W. Så det ser ganske godt ud.

Billede 79

Nu testes der ned i 4 ohm begge kanaler drevet samtidig.

Forstærkerne går her ud med 58V RMS med en belastning på 4 ohm ved 1 kHz. Det giver en udgangseffekt på 841W ved 1% forvrængning. Det ser også okay ud.

Hvis net-spændingen kunne holdes over de 230V så jeg sikker på at målingen havde vist det dobbelte af de 500W som er det vi går efter ved en halvering af udgangsbelastningen. Men det er ikke forstærkerens skyld. Det simpelthen fordi forstærkeren trækker hele husets 10A gruppe ned. Så havde man fx monteret den på kraftstrøm med 16A på den ene af faserne. Så kan jeg garantere den kan levere vanvittige målinger ned til 1ohm udgangsbelastning som disse SAE forstærkere her kan håndtere. Men målingen er dog stadig over de 750W som SAE lover ved 4 ohm.

Billede 80

Vi ser her hvad forstærkeren trækker i tomgang (IDLE) som er ca. 0.45A ved 230V. Det giver et effektforbrug på 104W i tomgang. Det må siges at være i orden for en klasse A/B forstærker der ikke bliver synderligt varm i tomgang som ses på de to næste billeder. Der ligger ca. 5mV hen over alle de 48 stk. 1 ohms emittermodstande, som forklare den ikke alt for høje tomgangsforbrug. Den er derfor ikke dyr i drift hvis den skulle være tændt 24/7.

Billede 81

Her en måling på forstærkerens kanal B (højre) efter en time i tomgang hvor den når en temperatur der ikke ændre sig mere (sin arbejdstemperatur). - Kun 33.4 grader ved en rumtemperatur på 22 grader må siges at være dejlig køligt. Det gør også at forstærkerne vil holde i mange år da elektronikkens værste fjende netop er varmen. Deraf også en forklaring på hvorfor SAE forstærkere holder sig så godt selv efter så mange år. De er netop bygget til det.

Billede 82

Ligeledes måling for forstærkerens kanal A (venstre). – Igen præcis det samme; 33.4 grader ved en rumtemperatur på 22 grader. Så begge kanaler er indstillet præcis ens i BIAS.

Billede 83

Til sidst måler vi også hvor meget DC der slipper ud igennem udgangstrinnet. SAE siger max 50mV må slippes igennem uden der er nogen fare.

Vi må konstatere der ikke kan kommes meget tættere på 0V som det er her med en måling på 0.2mV for kanal B (højre).

Billede 84

På kanal A (venstre), ser vi her en måling på 19.9mV, altså et stykke højere men dog stadig under de 50mV som er max. Så altså ingen fare overhovedet.

BONUS INFO: Nu har jeg efterhånden målt igennem en del SAE udstyr og faktisk stort set alle har den ene kanal højere end den anden og det er typisk mellem 10-20mV højere i forskel. Så det er åbenbart ganske normalt for SAE.

Billede 85

Til slut, her det sidste billede med et direkte før og efter billede samlet. Man må sige der er sket lidt og det ser da ganske godt ud hvis jeg selv skulle sige det.