Viser billede fra: Hi-Fi Test 79

Ret / Tilføj søgeord

Tags/søgeord for dette billede:

Violiner og visse slagtøj i opstarts- eller anslagsøjeblikket. Foranlediget heraf blev en meget slagkraftig optagelse af Rossini's Semiramide ouverture hevet op, og efter denne nøje målrettede aflytning fandt man samstemmende, at navnlig bækkenerne havde tendens til at 'overekspandere', så instrumentklangen fik en forgrovet, markant karakter, der ikke virkede overbevisende. Dette lydfænomen, der altså blev udlagt som en transientforvrængning, skønnedes ligeledes at genere violiner i øvre mellemtoneregister samt hæroptagelser af sopranstemmer, men ikke de højere klavertangenter eller messingblæsere. Ved at sammenligne gengivelsen over den direkte 'moving-coil' indgang på Technics SU-9070 med en udvendig, separat 'head-amp' i referenceklasse, trak Technics afgjort det længste strå. Den var mindst lige så støjfri, havde mere forstærkning (impedansufølsom?) og virkede overlegen, så godt man nu kunne drage konklusioner af en sådan sammenligning. Det havde været lettere, om den kunne bedømmes over andre RIAA-indgange, der ikke besad den ovenfor beskrevne tendens til en vis 'aggressivitet' eller 'forgrovelse', som blev lyttevurderingens eneste negative anmærkning om SU-9070. For en ordens skyld skal det påpeges, at den kondensatorkoblede udgang kaldet 'normal' var tydeligt handikappet i forhold til DC-udgangen i form af mindre præcision i dybbassen og generelt mere forfladiget, mindre 'luftig' overtonereproduktion. Undskyld Technics, men der var altså i den forbindelse en deltager, der 'hi fi test' ikke kunne nære sig med flg. mumlerier: 'Det skulle ikke undre mig, at den skumle hensigt med dette udtag ('normal') var konstruktørens ønske om at stille DC-konfigurationens overlegenhed i et stærkere relief!' Hvis der skulle foreligge nogen risiko ved DC-forstærkning i visse sammenhænge (f.eks. fuldtoneelektrostater), er det langt enklere at benytte 'low cut' knappen på SE-9060. Denne DC-kraftforstærker vurderes tilsvarende neutral og alsidig i gengivelseskvalitet over alle typer højttalere, men med et enkelt forbehold, hvad lyden angår, gengivelsen er som helhed spændende og formidlende for musikken ved 'første blik', men efterhånden som man har lyttet nogen tid, begynder en fremhævelse af 5-10 kHz området at melde sig for øret, hvilket udlægges subjektivt som lidt 'tilspidset' eller 'kold' klangbalance. Fænomenet er ikke til at abstrahere fra, når man først har gjort dets bekendtskab - det er dog langt fra alle højttalere, der vil røbe det. Med fare for at forveksle årsag og virkning er det for meget af et vovestykke at forsøge at indkredse fejlkilden i konstruktionen, så længe de disponible målemetoder ikke afslører nogen sammenhæng. Så det må den enkelte hellere selv bedømme i praksis. Ud over den nævnte klangtendens havde ingen deltager yderligere indvendinger overfor SE-9060 kraftforstærkeren, hvad

Hi-Fi modeller der indgår i dette billede:

Technics SU-9070, Technics SE-9060, Kenwood L-07C, Kenwood L-07M