Hvorfor skal der måles? Præcise og standardiserede målinger og vurderinger er i første instans de begreber, man forbinder med ordet test. Når man præsenteres for en test af en vare, er man som forbruger i sin gode ret til at forlange at testen er udført helt neutralt og uafhængigt. Når 'high fidelity' og 'ny elektronik' tester Hi-Fi udstyr, er målet naturligvis at opfylde disse helt relevante krav om neutralitet og uafhængighed. Spørgsmålet er blot, om det i det hele taget er muligt at vurdere et Hi-Fi produkt helt neutralt og uafhængigt. Problemet opstår ikke kun, når mindre håndgribelige, men i denne sammenhæng særdeles væsentlige, kvaliteter som lydkvalitet skal vurderes, men også når de 'objektive' målinger skal udføres. Pålideligt og nøjagtigt måleudstyr er en forudsætning for at vurdere specifikke egenskaber ved Hi-Fi udstyr. I denne henseende sætter kun selve måleudstyret grænsen for mulighederne for at afsløre rent 'objektive' forskelle mellem de mange Hi-Fi produkter. For at blive så uafhængige af måleudstyrets begrænsninger som muligt har 'high fidelity' og 'ny elektronik' i årenes løb investeret i avanceret måleudstyr i et sådant omfang, at vi i dag råder over faciliteter, der i mange henseender udgør grænsen for det opnåelige. Målinger udført efter nøje specificerede forskrifter og normer kan imidlertid næppe siges at opfylde kravet om uafhængighed, da forskrifterne jo netop indebærer en afhængighed af de ved udformningen af forskrifterne fastlagte kvalitetskriterier. Når det drejer sig om Hi-Fi, forholder det sig således, at de 'objektive' målinger udført efter forskrifter fra diverse norminstanser ved nærmere granskning viser sig at være baseret på et absolut subjektivt grundlag. Hvorfra ved vi, om menneskets høresans er i stand til at afsløre, om en forstærker under musikafspilning forvrænger 0.1%? Om frekvensområdet over 20 kHz påvirker oplevelsen af musik til trods for, at de færreste kan høre sinustoner over 20 kHz? Om et specielt højttalerkabel ændrer karakteren af den efterklangsinformation, som selv avanceret måleudstyr slet ikke kan skelne fra det direkte signal? Svarene på sådanne spørgsmål er vi i dag tvunget til at basere på det helt subjektive materiale, der opnås ved at spørge folk ud, om hvad de mener at høre. Den subjektive faktor kan ved hjælp af en lang række gentagne forsøg efterhånden elimineres, men dette kræver en næsten uoverskuelig række forsøg samt en mængde matematiske manipulationer med resultaterne. Når det samtidig tages i betragtning, at rækken af forhold, der bør undersøges, nærmest er lige så lang, står det klart, at der er langt igen, før de helt objektive målinger er en realitet. Ikke alene er selve målemetoderne i realiteten subjektive, men også den kendsgerning, at vi ikke kan måle alting på alle apparater, men er nødt til at begrænse antallet af målinger, indebærer en subjektiv stillingtagen. Da vi er nødsaget til at begrænse målingerne til et minimum i forhold til de uendeligt mange målinger, det til enhver tid er muligt at foretage, spiller valget af målinger en afgørende rolle. Man bør imidlertid gøre sig klart, at selve valget af målemetoder under ingen omstændigheder kan foretages uden subjektiv vurdering af de pågældende målingers relevans. Spørgsmålet bliver herefter, hvad vi skal tilstræbe ved valg af målemetode. Er sammenligningsgrundlaget i forhold til de ved tidligere lejligheder offentliggjorte måleresultater det vigtigste? Eller er sammenligneligheden med fabrikantens tekniske data en vigtig faktor? Det er efter 'high fidelity's og 'ny elektronik's erfaring hverken sammenligneligheden med tidligere foretagne målinger eller fabrikantens tekniske data, der bør prioriteres højest, men derimod målingernes relation til det, det hele drejer sig om: Hvordan apparatet lyder. Målingerne skal således først og fremmest forstås som et supplement til den enkelte test og som en art retningslinje for forståelsen af de forskellige målemæssige skavankers indflydelse på lytteindtrykket. Viser en bestemt måling sig ikke at kunne henføres til lytteresultaterne selv efter, at målingen har været udført på en lang række produkter, må den pågældende måling følgelig betragtes som mindre relevant, uanset om den er indeholdt i diverse Hi-Fi måleforskrifter eller ej. Viser det sig således, at en måling foretaget under realistiske betingelser ikke kan relateres til lytteresultat, mens en tilsvarende måling foretaget under helt usædvanlige betingelser til gengæld viser bedre overensstemmelse, foretrækkes den sidstnævnte procedure. Lyttetests såvel som målemetoder er således konstant varierende parametre, der tilpasses i takt med, at Hi-Fi produkterne, måleudstyret og testdeltagerne udvikler sig. At testdeltagernes bedømmelsesgrundlag ændrer sig i takt med apparaternes udvikling, skyldes den omstændighed, at det enkelte Hi-Fi produkt helt naturligt må vurderes ud fra kendskabet til kvaliteten af det totale markedsudbud i prisklassen samt kendskabet til det, som produkter i 'state of the art' kvalitet kan yde. Den konstante tekniske udvikling medfører, at disse referencer ligeledes hele tiden er under udvikling. Ved sammenligning af tests foretaget på forskellige tidspunkter bør man således tage hensyn til, at udviklingen uundgåeligt vil påvirke sammenligningsgrundlaget, ikke alene for lyttevurderingerne, men også for målingerne, da selve måleproceduren også konstant er under udvikling. Den objektive test er stadig målet - men det bør ikke glemmes, at objektivitet kun kan opnås efter fornuftig afvejning af en række iagttagelser, som alle af natur er subjektive. Michael Madsen