◄ Tilbage

Et lille, men betydningsfuldt tweak af Turbosound TSW-124

Turbosound TSW-124 er en voldsom stor og veldimensioneret subwoofer med en voksen 24" enhed i.

Men som så meget andet, kan ALT forbedres som man siger og dette her lille tweak er ingen undtagelse. Faktisk gjorde det en stor forskel i lyden på hvor "kontant" den lyder nu efter tweaket end det gjorde før.

Det kan derfor uden tvivl anbefales man laver denne her forbedring til subwooferen hvis man ønsker den skal lyde lidt mere defineret.

 

Turbosound TSW-124

Billede 1

Et kig ind i subwooferens indre fortæller at nogen før jeg, har været inde og overdæmpe. De hvide flapper (filt) kan jeg ikke tro er fabriksstandard og jeg kan heller ikke se hvorfor man vil dæmpe en subwoofer med diffusionsmateriale (uld) - det som gør at enheden tror den sidder i et større rum og derved lyder dybere.

Jeg har ligeledes heller ikke kunne finde et billede på nettet af denne subwoofer hvor den er dæmpet på samme måde, kun hvor kammeret er HELT tomt. Derfor virker det også til at være sansynligt at dette ikke er standard.

Det er som om, at den som har dæmpet den, ikke aner hvilket højttalerprincip han stod overfor. Dette er en hornhøjttaler, det er en subwoofer og de to ting fortæller, at den skal dæmpes minimalt og med hårdt skum. Det alene for den ikke skal "runge". Når den som her fyldes op med uld, bliver den blød og sjasket at høre på. En subwoofer skal kunne slå og skubbe kort og kontant.

Turbosound TSW-124

Billede 2

Nu går jeg i gang med at ændre måden hvorpå den dæmpes! - Så ud med det hele.

Så ud med det hele. Jeg ser, at kabinettets sider ikke er parallelle, så jeg frygter derfor ikke stående bølger. Jeg vil arbejde på at give enheden så kontant et rum som muligt, uden at den skal belemres med porøs strømningsabsorbent som (fåreuld). Jeg skal heller ikke ramme en resonans, jeg skal sådan set bare sætte enheden fri og undgå at den ”runger”.

Turbosound TSW-124

Billede 3

Jeg starter med at clipse noget pyramideskum på, det er ret fast i sin form og tillader ikke diffusion.

Her kan man se, samt billede 4, 5 og 6, hvordan skummet følger sidernes udformning.

Turbosound TSW-124

Billede 4

Generelt er det sådan, at dæmpemateriale kun har dårlig eller ingen virkning i subwoofere. Det skyldes at de lave frekvenser den arbejder med, er så at sige immune overfor normalt dæmpemateriale. Det gælder derfor om IKKE at dæmpe på alle flader, vi vil for alt i verden bevare dens evne til at fungere som luftfjeder.

Turbosound TSW-124

Billede 5

Skumpladerne er klippet til så de præcis fylder hele den valgte væg, så der ikke er noget bart træ.

Og se lige den enorme 12" magnet på enheden! Den er simpelthen voldsomt stor og det er i sig selv et imponerende syn.

Turbosound TSW-124

Billede 6

Jeg har friholdt to af fire sider fra dæmpemateriale, det viste sig at være det bedste.

Det er jo lidt som at lave suppe; for meget og for lidt salt afgør det hele. Sådan her, er den perfekt.

Jeg lagde ud med at fjerne alt dæmpende som på billede 2, men det var for meget, den begyndte nemlig at ”runge”. Så af med klappen igen og ind med noget af det blå skum, lukke igen og lytte, op med klappen og mere ind på strategiske steder. Til sidst var den der, som vi så ser her og på de tre foregående billeder.

Turbosound TSW-124

Billede 7

Der kan ligeledes forbedres her hvor vi har terminalerne på enheden.

Klemmeterminalerne kan med tiden blive "sløve" mht. at klemme sammen på kablet. Da der sidder en fjeder i terminalen der kan blive "træt" med tiden og gøre at forbindelsen ikke bliver helt god.

Generelt med klemmeterminaler kan der opstå dårlig forbindelse som skaber den velkendte "løse forbindelse".

Man kan gøre flere ting for at udbedre det. Jeg har valgt at skrue terminalerne af og montere ledningen mellem terminal-skruen og selve terminalen med kabel-sko (O-ring) og spænde godt til, således der nu altid vil være en fast og god forbindelse til enheden.