World of Hi-Fi – Danmarks største Hi-Fi arkiv

(Billed: 001)

Jeg har været så heldig med denne SAE Mark Two, at den faktisk aldrig har været brugt. Den har stået opbevaret på en hylde i en garage i mange år. Dette gør den til et unikt fund, der betyder at alt elektronikken såsom transistor og modstande er som nye. Dog skal lytterne stadig skiftes, da de indeholde elektrolytvæske der med tiden tørre ud.

(Billed: 002)

Det ihvertfald ret tydeligt at se den har stået på en hylde i en garage som er kendetegnet for fint støv og et pænt stykke af det. Men så det jo igang med at rense.

(Billed: 003)

Så fin kan den blive når man lige får fjernet det værste støv. Dog blev dette gjort efter de efterfølgende billeder hvor jeg måler på den før jeg rigtig gik igang. Men skulle jo lige have et godt samligningsbillede her.

(Billed: 004)

Der testes her på begge kanaler samtidig med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 20,1V RMS ud med 1,04V ind.
Som så er 2x 50,5W i 8 ohm - 10W mindre end lovet ud fra denne måling.

(Billed: 005)

Der testes her igen på begge kanaler samtidig med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone lige indtil den sidste halvperiode klipper.
Det er her tydeligt at se at på de gamle TO-3 transistor er der stor forskel på dem og de er langt ude fra match, hvis de da nogensinde har været matchet fra begyndelsen, hvilket er meget usandsynligt når det ikke er klasse A vi her taler om.
Dette har dog ingen indflydelse på lydkvaliteten overhovedet, men den performer bare ikke så præcis når den presses.

(Billed: 006)

Nu testes der på begge kanaler samtidig med 4 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 16,63V RMS ud med 0,865V ind.
Som så er 2x 69,1W i 4 ohm - Så strømstærk er den ikke.

(Billed: 007)

Vi gør det samme her med at teste på begge kanaler samtidig med 4 ohms modstand og 1Khz sinustone lige indtil den sidste halvperiode klipper.
Her er det lidt tydeligere de presses hårdere og der klippes tidligere end ved de 8 ohm. Men igen det har ikke noget at sige i forhold til lydkvaliteten.

(Billed: 008)

Da denne SAE kan brokobles, tester vi også hvordan den klare sig i 8 ohm, men ikke i 4 ohm, da den ikke er ret strømstærk.
Test med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 35,84V RMS ud med 0,926V ind.
Som så er 1x 160,56W i 8 ohm - Hvilket er okay performance ud fra tidligere data.

(Billed: 009)

Under tidligere test har der været 120V stabilt og den trækker 700mA i tomgang som er et tomgangsforbrug på 84W, hvilket synes at være ret højt.

(Billed: 010)

87,5V på forsyningen. Da dette er en Single-Ended konstruktion har vi kun +/- forsyning og ikke +/0/- forsyning som kendes ved Push-Pull konstruktioner der primært bruges idag. Dog virker spændingen til at være lavere end forventet.

(Billed: 011)

40,2V over venstre udgangslyt. Ser fint ud her.

(Billed: 012)

39,4V over højre udgangslyt. Der burde være samme spænding over begge lytter, så kunne tyde på den er dårlig.

(Billed: 013)

4,7mV som det laveste målte på venstre udgang.
Da vi har en Single-Ended konstruktion med lytter på udgangen, vil DC-Offset hoppe frem og tilbage uden belastning på udgangen.

(Billed: 014)

30,8mV som var det højeste målte på venstre udgang.

(Billed: 015)

2,8mV blev målt som det laveste på højre udgang.

(Billed: 016)

9,9mV blev målt som det højeste på højre udgang.
Så spændingen svinger altså en del på udgangen, det ændres nok når den får nye lytter.

(Billed: 017)

5,9mV i BIAS i højre kanal på transistor 1.

(Billed: 018)

6,6mV i BIAS i højre kanal på transistor 2.

(Billed: 019)

7,6mV i BIAS i højre kanal på transistor 3.

(Billed: 020)

5,1mV i BIAS i højre kanal på transistor 4.

(Billed: 021)

1,2mV i BIAS i venstre kanal på transistor 1.

(Billed: 022)

2,2mV i BIAS i venstre kanal på transistor 2.

(Billed: 023)

1,5mV i BIAS i venstre kanal på transistor 3.

(Billed: 024)

1,7mV i BIAS i venstre kanal på transistor 4. Her må man jo sige de ligger ret skævt fra hinanden og bør ligge lidt tættere sammen. Men det skulle hjælpe når vi er færdige.

(Billed: 025)

Jeg har lagt mærke til at trafoen blev lidt varm og mistænker den for at trække for stor hvilestrøm, så den kigger vi lige nærmere på.

(Billed: 026)

Ganske rigtigt, der er et enormt stort effekttab i trafoen som stort set udgøre hele strømtrækket fra hele forstærkeren i tomgang på de 700mA (84W)
Som vi så på billedet før, skulle der ligge 60V over den ene af sekundær viklingerne. Her ligger der 63,9V, hvilket egentlig er okay uden belastning.

(Billed: 027)

Og ligeledes på den anden sekundær vikling finder vi 27,9V hvor der på trafoen er angivet 26V, så dette er også ok.

(Billed: 028)

Men efter en time stået tændt uden tilslutning, trækker den altså en stor hvilestrøm som kan ses bliver brændt af i varme 50 grader virker ret højt.
Jeg er ikke klar over om SAE har valgt dette eller at den er ved at være for gammel. Men helt normalt er det ikke.

(Billed: 029)

Nu det tid til at få sat de ny-indkøbte lytter i. Der er valgt ud fra at få lytter med laveste ESR (Equivalent Series Resistance)
Dertil er KEMET fra 70/71-serien pt. de bedste på markedet når det gælder de store lytter. Hvor Panasonic fra FR-serien er bedst når det gælder de små lytter.

Der er følgende lytter:
• 2x 33.000uf, 63V, KEMET, 70-serie - Skal erstatte: 2x 6.000uf, 50V
• 1x 51.000uf, 100V, KEMET, 70-serie - Skal erstatte: 1x 10.000uf, 100V
• 1x 82uf, 160V, Panasonic, EE-serie - Skal erstatte: 1x 80uf, 150V
• 7x 270uf, 50V, Panasonic, FR-serie - Skal erstatte: 7x 250uf, 40V
• 5x 10uf, 50V, Panasonic, FR-serie - Skal erstatte: 5x 10uf, 30V
• 2x 4.7uf, 50V, Panasonic, FR-serie - Skal erstatte: 2x 5uf, 35V
• 7x 47uf, 63V Panasonic, FR-serie - Skal erstatte: 7x 50uf, 60V

(Billed: 030)

Der er kommet sort krympeflex på benene af lytterne så det ser pænt ud da de nye lytter ikke er lytter der ligger ned, så for at få det til at se så godt ud som muligt er krympeflexen valgt.

(Billed: 031)

Her ses et godt billede på hvordan det ser ud originalt og efter recap. Det ser da ikke så tosset ud hvis jeg selv skulle sige det. :-D

(Billed: 032)

Det er tid til at få det gamle kølepasta renset af TO-3 udgangstransistorerne og kølepladen så der kan komme et silicone-sheet imellem der holder meget længere og stort set leder varmen lige så godt.

(Billed: 033)

Det skal siges at kølepastaen var tørret helt ud. Så det var på tide der blev gjort noget ved det. Da det leder varmen meget dårligt ved for gammelt kølepasta.

(Billed: 034)

Det tog noget tid at få renset af og noget af det som det ses på billedet kan slet ikke komme af, det fortæller lidt om hvor indtørret det er blevet med tiden.

(Billed: 035)

Nu er alt renset og klar til at blive monteret igen med de nye silicone-sheet.

(Billed: 036)

Nu ser det jo ret lækkert og stilrent ud samt det virker super godt.

(Billed: 037)

Det er tydeligt at se det ser mere stilrent ud med de nye silicone-sheet imellem i stedet for det kølepasta.

(Billed: 038)

Det er også vigtigt at få skiftet kølepastaen på termostaterne, det er dem der slår strømmen fra i forstærkeren når den bliver for varm, så det vigtigt de måler den korrekte temperatur.

(Billed: 039)

Så det renset af og ser nydeligt ud.

(Billed: 040)

Her er det så ikke lige muligt at bruge et silicone-sheet, så vi tilføjer nyt frisk kølepasta i stedet.

(Billed: 041)

De næste billeder er hvor man kan se hvordan det ser ud med de nye lytter i. Så der behøves ikke rigtig nogen forklaring på dette.

(Billed: 042)

(Billed: 043)

(Billed: 044)

(Billed: 045)

(Billed: 046)

(Billed: 047)

(Billed: 048)

(Billed: 049)

(Billed: 050)

(Billed: 051)

(Billed: 052)

(Billed: 053)

(Billed: 054)

(Billed: 055)

(Billed: 056)

(Billed: 057)

Dette lille print som sidder i højre side af forstærkeren set forfra, er der hvor signalet fra mono-indgangen går til og fordeles ud til begge forstærkerens kanaler for at kunne spille i brokobling.

(Billed: 058)

(Billed: 059)

Dette lille print som sidder i venstre side af forstærkeren set forfra, er her transformatorens 26V sekundær vikling går til. Det er en separat strømforsyning til indgangstrinnet i forstærkeren, for at nedbringe støjniveauet.

(Billed: 060)

(Billed: 061)

Her er alle de gamle lytter fra forstærkeren der nu ikke skal bruges mere.

(Billed: 062)

Det er lidt imponerende at se hvordan teknologien har fremmet kapaciteten i lytten væsentligt og stadig kan holde det i samme fysisk størrelse og så endda lidt mindre.
Så i 1968 blev en lyt på 10.000uf, 100V til en kæmpe lyt.
Og idag 2018 kan man lave en mindre fysisk lyt og få hele 51.000uf, 100V ud af det. Det er 5 gange så stor en kapacitet. Det imponerende. Ikke noget at sige til at elektroniken efterhånden ikke fylder noget længere.

(Billed: 063)

Her er der også sket en del. 6000uf, 50V i 1968 til idag 2018 med hele 33.000uf, 50V i samme fysiske format.
Da man her har lytter i udgangen skal man helst have dem i så stor kapacitet som muligt, da den udgøre et High-Pass-Filter altså at den skære den nedre frekvens væk.
Det kan man jo sige at være lidt træls. Men i Single-Ended design er det nødvendigt med disse lytter i udgangen, ellers ligger der fuld forsyningsspæning over udgangen og det vil vi jo ikke have.
For så at få så lav en Cut-Off af frekvensen som muligt, er det vigtig med lytter der har så stor kapacitet som muligt så de har så lidt indflydelse på lyden som muligt.
Vi er så med 6000uf gået fra en Cut-Off på 3,3Hz til 0,5Hz med 33.000uf, det jo næsten ned til DC som er det vi vil have.
Det betyder vi har forbedret lyden væsentligt, så lytterne har så lidt indflydelse som muligt. Selvom vi stadig spiller "igennem" en lyt og det har sin karakteristiske lyd i sig selv.

(Billed: 064)

Her ses det hele, færdig og klar til at blive samlet i kabinettet.

(Billed: 065)

Her har vi kabinettet uden noget monteret i det på nær højttalerterminalerne og powerkablet

(Billed: 066)

Alt er nu monteret på nær udgangstrinnet.

(Billed: 067)

(Billed: 068)

(Billed: 069)

(Billed: 070)

(Billed: 071)

Sådan, så blev den færdigsamlet.

(Billed: 072)

Og et samligningsbillede fra før recap.

(Billed: 073)

(Billed: 074)

(Billed: 075)

(Billed: 076)

(Billed: 077)

(Billed: 078)

(Billed: 079)

(Billed: 080)

(Billed: 081)

(Billed: 082)

(Billed: 083)

(Billed: 084)

Så skal vi se nærmere på hvordan det nu ser ud efter recap.
Der testes her på begge kanaler samtidig med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 21,18V RMS ud med 1,09V ind.
Som så er 2x 56,1W i 8 ohm - 4W mindre end lovet ud fra denne måling, men stadig 6W højere end før recapæ. Så det går da den rigtige vej.

(Billed: 085)

Der testes her igen på begge kanaler samtidig med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone lige indtil den sidste halvperiode klipper.
Det ser stort set ens ud som fra før recap. Det giver også mening da transistorerne stadig er de samme.

(Billed: 086)

Der testes her på begge kanaler samtidig med 4 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 16,7V RMS ud med 0,86V ind.
Som så er 2x 69,7W i 4 ohm - Det blev til 0,7W mere efter recap.

(Billed: 087)

Vi gør det samme her med at teste på begge kanaler samtidig med 4 ohms modstand og 1Khz sinustone lige indtil den sidste halvperiode klipper.
Og vi kan nu se den skæve klipning mellem transistorerne tydeligere end nogensinde før. Men igen det kun for at vise hvor umatchede de gamle transistor var/er

(Billed: 088)

Så tester vi lige brokoblingen igen. Vi tester igen også hvordan den klare sig i 8 ohm, men ikke i 4 ohm, da den ikke er ret strømstærk.
Test med 8 ohms modstand og 1Khz sinustone.
Det giver 35,23V RMS ud med 0,9V ind.
Som så er 1x 155,14W i 8 ohm - Hvilket er okay performance ud fra tidligere data.

(Billed: 089)

Igen er spændingen 120V stabil imens der bliver målt på forstærkeren.
Strømforbruget på de 700mA (84W) har ihvertfald ikke ændret sig. Men det jo fordi det stadig er den samme trafo der sidder i som er den der sluger stort set det hele af forbruget.

(Billed: 090)

89V i forsyningen hvor der før recap var 87,5V.
Se her er der sket noget efter recap. Nu ser vi en mere korrekt spænding end før recap.

(Billed: 091)

40,2V over venstre udgangslyt, det samme som før recap, hvilket jo ser ganske godt ud.

(Billed: 092)

40,1V over højre udgangslyt, imod de 39,4V før recap. Men nu matcher begge udgangslytter.

(Billed: 093)

6mV som det laveste målte på venstre udgang. Hvilket ser ganske godt ud.

(Billed: 094)

7,8mV som det højeste målte på venstre udgang. Som også ser godt ud.

(Billed: 095)

3,2mV som det laveste målte på højre udgang. Hvilket ser ganske godt ud også.

(Billed: 096)

5,1mV som det højeste målte på højre udgang. Det også helt godt her.

(Billed: 097)

2,5mV i BIAS i højre kanal på transistor 1. Her har BIAS sinket sig lidt fra 5,9mV. Det betyder den nu vil matche venstre kanal bedre i tomgangsstrømmen.

(Billed: 098)

2,8mV i BIAS i højre kanal på transistor 2. Her har BIAS også sinket sig fra 6,6mV. Det er bare dejligt at se det nu ligger tættere sammen.

(Billed: 099)

3,2mV i BIAS i højre kanal på transistor 3. imod de 7,6mV før recap.

(Billed: 100)

2mV i BIAS i højre kanal på transistor 4. imod de 5,1mV før recap.

(Billed: 101)

1,2mV i BIAS i venstre kanal på transistor 1. Som er det samme som før recap.

(Billed: 102)

2,5mV i BIAS i venstre kanal på transistor 2. imod de 2,2mV før recap.

(Billed: 103)

1,6mV i BIAS i venstre kanal på transistor 3. imod de 1,5mV før recap.

(Billed: 104)

1,8mV i BIAS i venstre kanal på transistor 4. imod de 1,7mV før recap.

(Billed: 105)

Hvis man har i tankerne at skifte trafoen fordi den har samme problem som her med for stor hvilestrøm og den brummer en del. Så er der målt på strømforbruget af den 26V sekundær vikling som kun er 1,166mA. Det er meget lidt og den behøver derfor ikke være mere end ca. 5VA.

Mindre renovering af SAE MARK TWO